Farvel til verdens fineste Irma

Lillejuleaftens morgen var Irma glad og frisk og spænede rundt på vores morgentur. Om aften måtte jeg køre til vagtdyrlægen med hende fordi hun havde så mange smerter i bevægeapparatet.

De sidste dage er hendes tilstand tiltagende blevet forværret, hun har næsten ikke kunne gå og haft svært ved både at rejse sig og lægge sig ned. 

I nat valgte jeg at sove nede på sofaen, så jeg kunne høre hende, og fra midnat og til ca kl. 4 tussede hun frem og tilbage, frem og tilbage i stuen og først da jeg gav hende endnu en omgang af de stærke smertestillende faldt hun til ro.

Der var ingen vej uden om endnu et besøg hos vagtdyrlægen og jeg var helt afklaret da jeg kørte afsted i morges: kunne de ikke gøre noget, som for alvor kunne gøre en forskel for hende, skulle hun ikke være her mere.

Dyrlægen var enig og jeg valgte at sige farvel til min lille altid glade Irma.

Nu har hun i hvert fald ingen smerter mere.

26 Comments

  • Janne Vestergaard

    Ej for pokker en kedelig slutning på 2025, men det lyder til at være den rigtige beslutning.

    • Mette

      Det kunne ikke være anderledes. Jeg var forberedt på, at spondolysen kunne blive meget smertefuldt og det blev det så med ganske kort varsel.

    • Mette

      Tak Karin. Det er altid trist at skulle sig farvel til en hund, men jeg er trods alt glad for at muligheden er der, så hun ikke skulle lide unødigt.

    • Mette

      Bob har det fint. Jeg tog ham med ind efterfølgende, så han kunne snuse til hende, men om det overhovedet betyder noget, ved jeg ikke. Når vi kommer hjem fra vores lufteture går han lige en runde, som for at kigge efter hende, men ellers er der ingen reaktion.

      Nu bliver han selvfølglig også forkælet ud over alle grænser og har ene mand pladsen på mit skød 🙂

  • Mette L

    Sødeste lille Irma. Så klarede kroppen den ikke længere. Vi fik aflivet en af kattene 2 dage før jul, så jeg forstår dig fuldt ud. Det er et kæmpe ansvar, vi har som dyreejere, og vi skal helst tage den tunge beslutning på det rigtige tidspunkt. Den anden kat står til aflivning inden for den næste måned. Men min mand er ikke enig med mig og dyrlægen, så der skal lige tages et par kampe for at det kommer til at ske. Men hun kan ikke leve i evigheder på binyrebarkhormon-sprøjter, eller hun bør i hvert fald ikke …

    • Mette

      Det er en tung gang at gå, men når det ikke kan være anderledes, så SKAL man knageme også være i stand til at tage den beslutning og ikke trække pinen i langdrag.

      Vi kunne have sat alverdens undersøgelser igang for at se om noget kunne gøres, men hun var i pine, så det skulle hun ikke trækkes igennem og med den diagnose hun fik tidligere på året var det jo kun et spørgsmål om tid før hun gik i stykker. Dyrlægen var helt enig og ham/hende bør man lytte til og ikke lade sine egne følelser styre.

      Vi fik 6 skønne år sammen – alt for kort, men jeg ville aldrig have været foruden.

  • Margit M

    Sov godt Irma og kram til både Bob og dig.
    Du har givet hende det fineste hundeliv og gode oplevelser.
    Hilsen fra nu kun 3 hunde

    • Mette

      Tak Margit – det er godt jeg har Bob og stadig har en at give det gode hundeliv. Vi har allerede taget grundigt revance for julens inaktivitet og har travet i timevis rundt i omegnen.

  • Helle Caspersen

    Åh det gør mig ondt for dig at du har måtte sige farvel til søde Irma. Det er jo desværre det lod vi har, når vi har dyr, at vi sørger for de ikke lider unødigt for vores skyld, men derfor er beslutningen stadig svær.

  • Lone

    Åh, det gør mig ondt at høre – det er altid svært at sige farvel til en elsket hundeven, men Irma har haft det bedste hundeliv hos dig.

  • Catarina

    Aii for pokker Mette, det gør mig ondt😢
    At give slip på Irma var ikke at give op, men at passe på hende, helt til det sidste. Hun gik fra verden med ro og med dig tæt på. Det er det fineste farvel, du kunne give. Hun vil blive savnet.

    • Mette

      Det var meget fredfyldt og jeg kunne se, hvordan hun slappede af så snart hun fik den første beroligende sprøjte. Også min uro forsvandt … nu havde hun i hvert fald ikke ondt mere.

  • Dina Reiff

    Kære Mette

    Det er så hårdt at skulle sige farvel til en elsket hund og uanset hvor mange gange, man skal igennem det, bliver det ikke lettere. Jeg har gennem årene nydt dine beretninger om alle dine hunde, og det gør mig ondt, at den lille Irma ikke fik længere tid hos jer.

    Dina

    • Mette

      6 år blev hun – det er alt for lidt, men med den diagnose hun fik tidligere på året kendte jeg god risikoen for at det ville gå galt på et tidspunkt. Jeg havde dog håbet at det havde ligget længere ud i fremtiden.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *