Mere restestrik

Hanne Rimmen opfordrer i sin bog Hønsestrik til, at man skal strikke sin egen fortælling. Det lyder jo dejligt poetisk – og måske også lidt ambitiøst. Jeg må indrømme, at jeg ikke har fortalt de helt store historier i de projekttasker jeg har strikket… men da Nanna ønskede sig en lille hønsetrikket vest til Solveig, tænkte jeg, at her lå måske en lille historie.

Og historien kom helt af sig selv. For et af Solveigs yndlingsmennesker i børnehaven er Jesper – en ældre herre (flexjobber, tror jeg?), som hver formiddag tropper op og er institutionens altmuligmand. Han reparerer, bygger og fikser – og i sommer stod den på havearbejde. Hver dag hentede han vandkanden og – med uvurderlig hjælp fra Solveig selvfølgelig – sørgede han for, at blomsterne ikke visnede i sommersolen.

Så selvfølgelig skulle Solveigs vest have både blomster, vandkande og en strålende sol – deres lille historie, fanget i masker og farver.

Opskriften er én, jeg har strikket et hav af gange, men den er egentlig ikke så hønsestrik-venlig, fordi man lukker af til både ærmegab og hals. Alligevel synes jeg, at jeg fik det til at fungere – og resultatet blev en lille solskinsvest fuld af sommer, minder og et strejf af Jesper.