Turen går til …

Det er meget muligt, at jeg er millionøse(!), men juleturen til London sidste år var så dyr, at vi i år ikke kommer længere end på en éndags tur til Göteborg.
Det er nu også skide hyggeligt.
Sidst vi tog den tur var i 2022, hvor Nanna holdt en enkelt dags pause fra barselsboblen.
Der er sikkert også sket lidt i byen siden, men vi satser på at vores favoritsteder stadig ligger hvor de plejer.
Næste år drømmer jeg om, at vi tager nogle dage til Dublin. De kan vist også noget med jul.
Jeg har taget forskud på glæderne og har allerede fundet det hotel, som vi skal bo på. Det er i samme kæde som Londonhotellet og det betyder, at vi også opnår en vis rabat på opholdet. Det ligger lige i centrum og lige overfor hvor lufthavnsbussen har ankomst og afgang.
Når man ankommer til et nyt sted har det ofte været en af de største udfordringer: hvordan kommer vi fra lufthaven og til hotellet. Det er jeg blevet bedre til at planlægge mig ud ad. I Dublin er det lige til højrebenet.


