Skjulte skatte
Det er nu omkring syv år siden, vi ryddede mine forældres hus, efter de flyttede på plejehjem.
Min mor, som havde demens, udviklede en vis… gemmeleg. Ting forsvandt. Min fars mobil. Fjernbetjeningen. Tv-programmerne. Men – som ved et trylleslag – dukkede det hele op igen.
Da vi ryddede op, føltes det lidt som en skattejagt. Vi fandt små mønter, pakket ind i servietter og gemt de mest mystiske steder. Tændstikæsker i metermål. Og selvfølgelig: den savnede fjernbetjening.
For et par år siden åbnede jeg en tændstikæskerne og fandt et rabatmærke. Jeg har stadig ikke tjekket de andre – hvem ved, måske ligger der en Lotto-kupon eller bare endnu en tændstik.


Og så var der stanniolen. Min mor må have glemt, at hun allerede havde købt… og købt igen. Resultatet? Jeg arvede et større lager af sølvpapir. Faktisk så meget, at jeg først i går – efter syv år – brugte den sidste rulle.



2 Comments
Helle Caspersen
Man skal ikke gå ned på sølvpapir😊 min mor var også dement og hun gemte også ting alle mulige og umulige steder. Engang blev jeg budt på en halv spist Bounty chokoladebar som hun havde gemt i en juledekoration😆
Mette
Det lyder bekendt – det er en forfærdelig sygdom, men for pokker hvor har vi også grinet af alle hendes finurligheder. Indtil det blev for farligt at lade dem bo hjemme – min far var lam og næsten blind efter en blodprop i hjernen, så han kunne ikke altid følge med i hvad hun foretog sig.