Pop-up

Vi startede tidligt fra Hals og havde kurs mod Sissel Edelbo’s pop-up salg i Aalborg.
Nanna havde favnen fuld da vi gik derfra med bluser og vatterede jakker til sig selv og til Solveig.
Selv fandt jeg kun en enkelt bluse – sort med hvidt broderi.
Det er flot og specielt tøj, men jeg er altså ikke så god til vilde farver, flæser og sløjfer.
Nanna ser skøn ud i sådan noget tøj, mens jeg føler mig ‘klædt ud’ – sådan er æblet faldet meget langt fra stammen.
Der var masser af mennesker, men de ville løbende fylde op i løbet af dagen, så alt var ikke væk da vi kom en time efter åbningstid.
Eftermiddagen har været brugt i gården. ENDELIG har vejret været til, at jeg har kunnet sidde ude i mine nye havemøbler.
Det bliver så godt her i sommer. Når Tour de France begynder skal jeg sidde derude under parasollen, drikke kaffe og se årets fight mellem Vingegaard og Pogačar. Eller læse og finsove lidt.
Der er desværre lidt meget trafikstøj på sådan en hverdag, men med Airpods og noise cancellation slået til føles det som at sidde alene langt fra byen.

2 Comments
Helle Caspersen
Uh ja årets Tour bliver sindsyg spændende.
Mette
Det bliver så spændende og i år har jeg tid til at se alt det cykelløb jeg vil 🙂