Mandagshejs
For et par måneder siden var jeg i tvivl om jeg fortsat ville få brug for det dejlige skrivebord jeg har stående. Der var ikke flere hjemmearbejdsdage i kalenderen og med en bærbar behøver jeg jo ikke akurat sidde ved et skrivebord.
Jeg købte mig så sådan en Cricut Maker og nu skal jeg love for der er brug for det skrivebord. Det flyder med udklip, karton, vinyl, glimmer, lim, værktøj og hvad har vi.
Jeg er stadig i den eksperimenterende fase og afprøver forskellige ideer og forskelllige materialer.
Det er ikke alt, der falder lige heldigt ud – langt fra – men jeg har det sjovt med det.

Udover at lege med papir, har vi også været en tur i mosen. Det kunne havde været skønt, hvis ikke det havde været for den blæst, som ser ud til at fortsætte de næste dage også.
Det vil jeg udnytte i morgen til at tørre sengetøj i gården.


Jeg har ryddet op derude i dag. Fejet visne blade sammen og klippet noget af det visne ned. Under blade og afklip fandt jeg de første spæde tegn på forår – herover kan man se, at der er liv i høstanemonen – også i et par af mine krukker er der grøde i bunden og der er friske blade på mine hortensiaer.
Foråret er skønt og min yndlingssårstid.