8 dage og 43 år

Efter 8 dage på hjemmearbejdspladsen viste tørretumblerens indhold med al tydelighed, hvad jeg har været iført … indholdet var blødt tøj og ikke en eneste BH 😁

I eftermiddag skal jeg dog klædes lidt anstændigt på – vi skal til Dr. Dyr til kontrol med Bobben og udfaldet af den kontrol vil vise om noget af næste uge også bliver i de komfortable gevanter.

Bobs øje er klart vigtigst, men lige så meget som jeg elsker hjemmearbejdet, lige så meget savner jeg noget pingpong med mine kolleger udover vores daglige morgenmøde, så jeg håber Bob er klar til at smide skærmen, så jeg kan komme på kontoret – bare et par dage i næste uge – så har jeg sikkert igen fået nok.

Jeg er ved en genlæse Anna Skyggebjergs bog ‘ Introvert – stå ved dig selv’. Jeg kunne godt tænke mig, at den var en del af pensum på firmaets lederkurser. Jeg mangler pt. forståelse for min personlighed og mit behov for ro og fordybelse i mit job.

Jeg kan ikke have en medarbejder, der sidder og nuldre med sine egne ting, lød ordene. Jamen, det er sådan en medarbejder du har og hvad vil du så gøre ved det, havde jeg lyst til at spørge tilbage.

Det har ikke altid været sådan – det skifter med mine skiftende ledere og med et 43 års jubilæum på arbejdsmarkedet – netop i dag – har jeg kunnet være i det og brugt mine mange års øvelse i at være i den altdominerende ekstroverte verden.

2 Comments

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *