Det går jo godt

Foråret var katastrofalt for min pensionsopsparing – jeg kiggede ind i april/maj 2020 og kunne konstatere, at jeg allerede på det tidspunkt havde mistet kr. 269.000.

Covid-19 var helt sikkert den store pengesluger, men jeg tror også, at uroen omkring Trump har stækket aktiemarkedet.

I efteråret blev det hele hentet igen. Godt og vel endda. I november steg afkastet lige ind i himlen, december var fin og de første dage i 2021 tegner lovende.

Er det tendensen fremover, så ser det godt ud for senioren Mette.

Rigtig godt.

Ydermere lugter det af, at jeg bliver en af dem, der får glæde af ‘Arne modellen’ – den hvor folkepensionsalderen nedsættes fordi jeg har været så længe på arbejdsmarkedet.

Man kan ikke sige, at jeg er nedslidt, hverken fysisk eller psykisk, men om godt en måned har jeg været på arbejdsmarkedet konstant i 40 år (kun afbrudt af et halvt års barsel) og synes faktisk, at jeg snart har aftjent min værnepligt og bidraget mit til den fælles kasse.

Wulffmorgenthaler
+15

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *