1. søndag i advent

Solen skinner i Hals, på terrassen hænger nyvasket sengetøj og på køkkenbordet ligger en pakke Lurpak og bliver blød. Jeg bagte første portion pebernødder i fredags. De fik lynhurtigt ben at gå på (som i jeg forærede dem væk), så jeg triller en portion igen i dag. Til kontoret, til de gamle og lidt til mig selv.

Lillebror blev luftet mens det stadig var mørkt og tager sig nu en – sikkert velfortjent – morfar ved mine fødder, mens jeg nyder en ekstra kop kaffe.

Der begynder at dufte lidt af jul både her og der.

julpage

Der er ikke meget skovbundsinstallation eller nisselandsby over julen her. Den er mere inspireret af hvordan mit hjem ellers ser ud. Lige nu. Måske er det anderledes til næste år.

Da Poden boede hjemme gik vi all-in på julepynt, men nu hvor jeg bor alene gør jeg ikke så meget ud af det og bruger de ting jeg allerede har eller køber ting, der kan genbruges.

Stumpestagen fik fx. en spinkel krans af buksbom fra haven og udgør årets adventskrans. Den sorte folkevogn blev sendt ud efter juletræ og er nu ‘driving home for Christmas’. Vinduerne er pyntet med forskellige typer hjemmegjorte stjerner og juletræet er i potte og kan forhåbentlig plantes ud i haven til foråret.

I mellemtinden er smørret blevet blødt, kaffen er drukket og jeg er klar til at kaste mig ud i 1. søndag i advent.

God en til dig.

965a3619

0

10 Comments

    • Mette

      Jeg elsker folkevognen. House Doctor sælger en til 149,- – jeg har selv lavet den af en bil fundet på loppemarked, et træ til 2,98 hos Søsterne Grene og en smule rød/hvid snor. Jeg har også en rød model, der kører ude i entreen 🙂

      Pebernødderne er fantastiske. Intet mindre. Luftige, sprøde, med masser af krydderier og fin eftersmag af peber.

    • Mette

      Jeg har heldigvis fortsat luft i kalenderen fram mod jul og sådan forbliver det. Der skal også være tid til at nyde juletiden og at behøve løbe rundt med tungen ud af halsen.

  • Catarina

    Sikke en dejlig søndag du har haft og sikkert stadig har. 🙂 Jeg havde planer om at få pyntet lidt op i dag, men det blev ved planerne og jeg kastede mig i stedet over de franske lektier, de sidste i dette år 😀
    Du har virkelig fået pyntet smukt og enkelt op – præcis som jeg elsker det.
    Da ungerne var små, var det også et ‘all-in-at-christmas’ her i hytten, men nu er det også bare enkelt, men fint.

    • Mette

      Her er jo kun mig nu, så det bliver præcis som jeg gerne vil have det… havde Poden været hjemme var det blevet et orgie i farver og glimmer 🙂

  • Mette L

    Hvor ser det hyggeligt ud. Lige tilpas, måske lidt mere end jeg kan svinge mig op til, men rigtigt hyggeligt. Jeg faldt også for det kalenderlys, og overvejede i går at starter allerede nu, for der er godt nok langt ned til nr. 1 🙂

    • Mette

      Jeg så lyset på din IG (!!!) og kørte i Føtex dagen efter 🙂

      Det er i virkeligheden meget enkelt. Stuegran i potterne, et par kæmpe kogler fundet i Provence, stjerner i vinduerne og lidt dims rundt omkring 🙂

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *