Så kom jeg så langt

Lørdag fik jeg monteret lys i mit klædeskab. Når jeg åbner er mit tøj belyst – ligesom maden i et køleskab.

Hvor lækkert er det ikke lige?

Toplækkert, hvis du spørger mig.

Fem af de billige billedhylder fra Ikea har givet plads til de gamle familiebilleder.

I dag har jeg malet den nye dør og indgang til skuret.

Sort.

Det var den maling/træbeskyttelse jeg havde på hylden.

Også det er jeg skide tilfreds med. Der er også en grim mur i den del af gården, så jeg håber, at jeg kan lokke ham mureren til at pynte på den.

Også arbejdsværelset begynder at tage form. Der er stadig ting derinde, der ikke har fundet deres endelige plads, men jeg kan sidde der og arbejde og så kommer resten.

Mine forældres gamle egetræsbord, stole jeg har transkriberet mig til, en gammel FDB stol, min fars skuffedarium og en ny Billy vitrine fra Ikea udgør spiseenden af stuen.

Jeg har købt kunstige stearinlys (Uyuni) – både krone, blok og et enkelt fyrfadslys. Når der er lys i om aftenen, er det svært at se, at det ikke er rigtige lys.

På gulvet i stuen ligger et stort tæppe – også fra mine forældres hjem – og her nyder hundene at lege eller ligge i en solstråle.

Køkkenet er ikke meget brugt. Endnu. I aften står den på hjemmelavet flammkuchen og det bliver første gang jeg tænder ovnen…

19+

8 Comments

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *