December hygge

Tirsdag blev en meget lang dag. Den begyndte i Hals kl. 06:00 og sluttede sammen sted kl. 22:30

Det blev også en meget hyggelig dag med kolleger fra hele landet. Kolleger vi taler med hver dag, men sjældent ser.

Vi bliver færre og færre. Sidste år var vi 12. I år var vi 10. Er vi fortsat ansat i 2019 vil antallet yderligere være faldet.

Vi havde igen bestilt et af de her escape rooms. Vi synes vi ville give taberholdet revanche.

Vi var fanget i en gal mands kælder og havde 60 minutter til at slippe ud inden han vendte tilbage. Det er super sjovt og udfordrende. Og vi vandt IGEN. Det andet hold var ikke tæt på at slippe ud, mens vi drejede nøgle præcis da tiden løb ud. Vi har hånerettet endnu et år 😉

Det var langtfra så gennemført, som det rum vi var i sidst – så planlægger du sådan et event kan jeg anbefale Mystery Makers.

Vi gik derfra over Slotspladsen. Margrethe var hjemme, men hun tog ikke imod, så vi fortsatte ned af strøget og endte i Tivoli, hvor vi havde godt en time inden vi skulle mødes på Grøften til juleafslutning.

Det blev med højt humør og øl og snaps. Nogen mere end andre 🙂

0

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *