En snas af familiekrøniken

Den høje magre mand er min oldefar Christian på min farmors side. Kvinden ved hans side er ikke min oldemor, men derimod hans husbestyrinde Marie og kone nr. 2.

Min oldemor Christiane dør allerede i 1916 blot 27 år gammel af tuberkulose og efterlader Christian alene med ikke mindre end 8 børn (ret godt gået som 27 årig).

Et af børnene er den 7 årige Anna Margrethe Marie (født i 1909).

Anna var min farmor.

Hun fortalte mig engang, at hun som 8 årig, sammen med sin lillebror Harald, blev sendt ud af tjene på en af nabogårdene og det passer meget godt med tidspunktet, hvor deres mor dør.

Det har været barsk dengang og der var mange munde at mætte.

Christian var beskæftiget ved landbruget og som arbejder på savværket. Han havde et lille statshusmandsbrug, han selv havde ladet opføre i Vestbjerg.

Han giftede sig igen (med Marie) kun 8 mdr. før han døde i 1937, 51 år gammel.

Min farmor tillagde sig samme store børneflok – nemlig otte, hvoraf min far er den ældste og eneste nulevende. Han bliver 88 lige om lidt.

Det er min farfar til højre. Kvinden ved siden af er min farmor og den lyshårede dreng til ventre er min far. Hvem de andre er fortaber sig i glemslen (min fars). Måske er den lille pige min faster. Hun var døbt Gunvig, fordi min farfar ikke kunne huske det navn han og min farmor havde aftalt da han stod på kirkekontoret. Jeg tror ikke, at det passede min farmor og hun blev derfor aldrig kaldt andet end Bitten.

Herunder er hele banden. Det er min far til venstre. Oprindeligt var de otte, men en bror, Keld, døde som 5-6 årig af kræft.

Min farmor og farfars sølvbryllup. Børnene fra venstre mod højre – Henry, Erik, Bitten, Teddy, Susse, Tommy og foran Peter

2 Comments

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *