Forberedelser

Sidste år var Annes syltede løg en stor succes på julefrokostbordet, så det skulle selvfølgelig gentages.

De står på køl, klar til at sætte på bordet 2. juledag.

Der blev også et lille glas som en smagsprøve til en, der sætter pris på den slags.

Jeg mangler stadig de sidste to julegaver – men jeg satser stærkt på, at de er købt inden vi når søndag aften.

Der ligger godt nok en større opgave og venter: layout på en Bacheloropgave i Anvendt Filosofi, som SKAL være færdig i morgen.

Og jeg har endnu ikke modtaget teksten.

Men jeg har forberedt mig godt, finpudset en skabelon og tror på, at det bliver en overkommelig opgave selvom det er 60 sider, der skal redigeres.

2 Comments

  • Mette L

    Så længe det ikke er 60 siders korrektur-læsning og redaktion og tilførsel/flytning af 450 kommaer, så går det nok 🙂
    Min datter afleverede eksamensopgave fredag morgen kl. 04:30. Den måtte være 72.000 anslag, den var på 71.999. Og jeg nægtede at læse korrektur, da jeg blev spurgt 10 timer før afleveringstidspunktet og den var aaalt for lang. Det måtte de 3 tøser selv klare denne gang.

    • Mette

      De havde fået en anden til at læse korrektur på de 144.000 anslag – så jeg har kunnet koncentrere mig om, at få det til at se godt ud 🙂

      Mine forberedelser lønnede sig – så jeg har allerede afleveret her til morgen og afventer nu, at de får styr på de forskellige sidehenvisninger – vi når det og de synes det ser ‘pisse’ godt ud 🙂

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *