I dag regner det..

Det gjorde det ikke i weekenden og den er nydt udendørs. Vi har suget til os af solens gavmilde varme og indimellem de praktiske opgaver og kampen mod skvalderkålen, har vi nydt kaffen liggende på et tæppe i haven eller travende i vandkanten på Nordmandshage.

IMG_1174

Jeg har behændigt undgået, at få havens vilde hæk med i billedet og derfor ser der da helt velfriseret ud foran mit lille hus efter søndagens ihærdige indsats.

Naboen har ikke klippet sin side af hækken, så jeg har endnu ikke følt mig presset til at finde hækkeklipperen frem. Det er ikke fordi den er ret lang, men i og med grunden skråner ned mod carporten, er hækken temmelig høj i den ene ende. Det er noget med op og ned af stiger – og derfor ikke et projekt, jeg kaster mig over med specielt stor lyst.

IMG_1164

Min den røde blev ret klejn i forhold til den flok røde vi stødte på ude ved genbrugspladsen i Hou. Overvældet var han også, men nysgerrigheden, dén var gensidig.

Han fandt i øvrigt anledning til at gø i weekenden. Ikke bare blev fyren, der slog græs inde ved naboen forskrækket – han gjorde også selv. Når man kun lader sin røst lyde et par gange om året, kan man åbenbart godt blive bange for sin egen skygge… Lillebror kan i hvert fald… han kom stormende ind til mig og så ud som om nogen var efter ham.

Jeg har aldrig påstået, at han er klog…har jeg?

0

7 Comments

  • Lone G

    Måske har du hørt min hund……han gør heller ikke meget MEN til gengæld så hyler han højt når der kommer udrykning 🙁 Han er en stor hund, og hans “hylen” lyder også som en hund på str med en bisonokse, en lyd der kommer fra “dybt nede” !!! Vi får tit spørgsmålet fra naboer (og naboers naboer) – er det jer der har den hund der “hyler” når der er udrykning 😉

    • Mette

      Det har jeg ikke hørt, men jeg skal prøve at lægge mærke til det næste gang akutbilen kører forbi 🙂

  • Monica

    Det ser sørme nydeligt ud hos dig, og den lille fine bil passer perfekt ind i carporten!
    Ja har nævnt det før, vore store “farlige” hanhunde er egentlig ikke ret store når det kommer til stykket… og vil gerne passe lidt på… Sjovt han ikke gør ret meget… Der står også i bogen om bullmastiffer at de hellere ikke gør ret meget, men jeg er bange for Bundy slet ikke har læst den bog… han kan godt give lyd, højt og rungende når nogen tillader sig at gå forbi hans hus – eller endnu værre – gå hen til hans hus! Selv om det er irriterende, så bilder jeg mig ind at det er preventiv hvis der evt skulle nærme sig en uvelkommen gæst…

    • Mette

      Jeg bilder mig ind, at Lillebror kan skelne om der er en reel trussel mod hans matte eller vores hjem – eller det bare er venlige gæster. Jeg tror på, at han kan mærke på mig om der er grund til bekymring.

      Måske er det ikke rigtigt – men det er en betryggende tanke 🙂

      Det er ikke overdrevet at der går måneder mellem jeg hører ham gø, han snorker i øvrigt og kun meget sjældent – de eneste lyde der kommer fra ham er lidt utilfreds piben hvis han synes jeg sover for længe eller ikke er hurtig nok til at få hans mad serveret.

      Og så puster han… 5 minutters gang i solskin og så lyder han som om vi har løbet et maraton 🙂

  • Fruen i Midten

    Årh altså, Lillebror! 🙂 Men iøvrigt rart, at du har en stilfærdig hund. Vi prøver ihærdigt at forklare Kamelen, at hun ikke behøver at deltage i festlighederne, når naboernes nabos hund alt for ofte bare står og gøer som en tosse. Ja, dér har Lillebror mødt sine overmænd m/k. Men de er nu også store. Især i midten står der et bjerg, som jeg nødigt ville være i indhegning med.

    • Mette

      Han gør heller ikke, når andre hunde gør. Han vil gerne lige have styr på, hvor lyden kommer fra men så snart han har konstateret, at det ikke kommer ham ved, ignorerer han det.

      Den gamle var helt anderledes. Hun synes også hun skulle give sit besyv med og måtte gang på gang kaldes ind fra haven.

      Det kan godt være han ikke er så klog, men han er sørme nem at bo sammen med.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *