To uger med Bob

Jeg høstede ingen point til morgen da jeg tog den bette Bob med ud i regn og blæst.

Som i overhovedet ingen.

Han hadede hver skridt af den lille tur hen om hjørnet til bageren.

Anderledes velvillig var han på eftermiddagsturen i Præstens Plantage. Regnen var ophørt og i skoven kunne vi finde læ for den stærke blæst.

I morgen er han 10 uger. Jeg er spændt på hvad vægten siger. Hans appetit er stor og her halvvejs inde i giardia behandlingen er maven også ved at arte sig.

Jeg er begyndt at blande en lille bitte smule hvalpefoder (10 af 60 g) i skånekosten og så må vi se, hvordan det går.

Også i eftermiddag har han været alene en times tid uden problemer.

Ligesom overgangen til normal foder skal alenetiden også øges hen over ugen/weekenden, så jeg kan tage på job på mandag. I hvert fald til frokost. Tænker, at jeg den første uge kører hjem til middag og arbejder de sidste timer hjemmefra.

Resten af vores liv sammen er så afhængig af, hvordan vi kommer fra start og så må det job finde sig i at være indrettet efter His Bobness i en periode.

0

2 Comments

  • Mette L

    Han er ikke helt så rundmavet mere. Måske det hænger sammen med giardia’en…
    Til gengæld er han stadig vildt lækker. Og jeg forstår ham godt, hvad blæst og regn angår. Jeg overvejer, hvordan jeg kan undgå at skulle cykle det sidste stykke hjem. I morges var det indlysende at blæse med vinden ind til stationen, men nu er det ikke så tiltrækkende at skulle op mod den på vej hjem :/

    • Mette

      Billederne er taget midt på dagen mellem to måltider – jeg tror/håber det er derfor maven ikke er så rund.

      Jeg har ikke noget mod blæst, bare det ikke regner også. Men det er nemt at sige når man ikke skal cykle 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *