Let som en fjer…

Jeg er ikke typen, der forelsker mig hovedkulds i hverken det ene eller det andet. Det gjorde jeg heller ikke i Marie Key, som jeg synes var en ‘underlig fisk’ da hun dukkede op.

Men for nylig røg hun så på USB stikket jeg bruger i Poloen og jeg fik tid til at lytte til ordene, de fine melodier og den lille sprøde stemme. Og så var jeg solgt.

Og jeg ved præcis, hvad hun mener her:

Så nu holder jeg sindssygt meget igen
For ikke at spørge, hvor du vil hen
For ikke at sige at det, en underlig ven
Der åbner døre bare for at lukke dem
bare for at lukke dem, igen.
Hvis du nu fulgtes med en
som fik dig til at stråle, dig til at grin
Hvis du sagde du var glad, for din vej
Så kunne jeg såmænd godt styrer mig
Og jeg kunne sagtens gå hjem for mig selv
Uden at tænke os to ihjel
og jeg kunne stå op næste dage
uden at tænke alle de ord vi sagde
Alle de ord