Dagen derpå

Efter et par panodiler og et bad var jeg så meget ovenpå fredag aftens fest, at Poden og jeg kunne tage hundene med en tur i mosen og bagefter køre i IKEA.

IMG_6210

I stedet for at pleje mine tømmermænd endte jeg derfor med at bruge lørdag aften på at samle en lille reol og en bunke skuffer.

Jeg er pænt tilfreds med indsatsen og muligheden for at give alting en fast plads i stedet for at ligge og rode på køkken- og bryggersbord.

Det eneste hængeparti jeg nu har indendørs, er lamper i bryggerset. Jeg har haft et par arbejdslamper liggende hos en af Nannas kammerater siden jeg flyttede ind. De skulle have nye pink stofledninger og skal erstatte lysstofrøret i loftet, men det har vist sig at være svært at få truffet en aftale med den unge mand. Mon ikke det lykkes en dag.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *