Alt for tidligt

Dét at have en hund er desværre også forbundet med dét at miste den igen. Og det er vel hundens eneste fejl: at den ikke lever særligt længe. For vores races vedkommende er ikke særligt længe noget der ligner 6-8-10 år.

Onsdag blev Ninjaen 7 år og samme dag måtte Poden og hendes far sende den kun 4 år gamle Armani (også en Dogue de Bordeaux) ud på sin sidste rejse.

IMG_9106-Edit
Ninjaen og Armani

Han havde været indlagt i 1½ uge, fået tappet store mængder lymfevæske fra lungerne og derefter sendt hjem med håbet om at faren var overstået.

Det var den så ikke – desværre – og der gik kun få dage før han igen havde store problemer med vejrtrækningen pga. væskeophobning. Der var kun én ting at gøre. Alt andet ville være at trække pinen ud.

Vi har oplevet noget lignende hos en af vores hvalpe fra første kuld. En ellers sund og rask unghund, som måtte aflives pga. væske i lungerne. Dengang fik vi at vide, at det var hans lymfesystem, der var defekt.

Armani havde tabt sig helt vildt og fået konstateret et dårligt hjerte. En af følgerne af et dårligt hjerte er ganske ofte væske i lungerne, så om de to tilfælde kan sammenlignes skal jeg lade være usagt, men det er da underligt/bekymrende med sådan en defekt på to hanhunde af samme race…

8 Comments

  • Lene

    Ej hvor trist…
    Og ekstra trist, når begge forældre har super fine restulater på hjertet, hvordan pokker kommer man så videre i avlen :-/

    • Mette

      Sygdom kan ramme alle… uanset hvor grundigt et forarbejde man har gjort. Det behøver bestemt ikke være noget medfødt.

      Jeg har kun historien fra Poden, men tager lige en snak med ex’en når jeg møde ham 🙂

  • Deborah

    Ja det er det samme med hestene. Er man meget heldig kan heste blive lidt over 20 år gamle. Ponyer bliver som regel noget ældre, men af med dem skal vi – desværre altid! Nogen meget før end ønsket.

  • Louise

    Ja det er alt for tidligt med fire år 🙁 selvom man jo aldrig bliver klar til at sige farvel til de firbenede, så burde man i det mindste kunne have lov til at glæde sig over, at ens ven har fået et langt og godt liv..

  • Susanne

    Ja det er det, alle dyre ejere frygter mest, men man må tage den beslutning der er bedst for dyret.
    Mange trækker den FOR langt i mine øjne…
    Jeg var selv den der tog beslutningen med vores den sidste, og var med hele vejen (selvfølgelig)
    og det går jo super hurtigt og meget fredeligt for sig, men hårdt er det..!! Meget..!

    • Mette

      Jeg har en dyrlæge, som er rigtig god til at sige: hvis det var min hund, så…

      – og udover det er jeg selv god til at sige stop – meget bedre end min ex-mand, som overhovedet ikke var i stand til at tage den slags beslutninger – og derfor er jeg også overrasket over at han tog denne så forholdsvis hurtigt.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *