Midtugefridag

Tirsdag blev lang. Meget lang.

Jeg lagde fra land kl. 06 nul dut og var først hjemme 19.30. Selvom flyvetiden er ganske kort, så er rejsetiden fra Hals til firmaets Kbh. afdeling alligevel næsten 3 timer.

Ninjaen passede matriklen imens og der var selvfølgelig sørget for, at nogen også passede Ninjaen.

Indholdet af tirsdagens stormøde vil jeg ikke kommentere ret meget på – blot konstatere, at jeg ikke gik derfra med armene løftet over hovedet.

io2page

Nanna er også flyvende. Hun er i Berlin på studierejse. En tur hun tog på med lidt ambivalente følelser. Hendes kærestes mormor døde morgenen inden afrejsen og det var ikke helt nemt at tage beslutningen om at tage af sted. Men hun er i godt og sjovt selskab, så de skal nok få en god tur trods alt.

1. maj er lig med en fridag fra jobbet. Solen skinner fra en skyfri himmel og dagen skal bruges i haven. Der skal slås græs og hentes jord til højbedene. Det ser nemlig ud til at temperaturen i den kommende weekend endelig når derop, hvor der kan sås og plantes.

Bilkas reklameavis bugner af gode tilbud til haven, så det kræver en anelse planlægning at køre derude – ellers risikerer jeg at komme hjem med en kælling af hver by (:

Nu var jeg så heldig at få gode haveråd omkring rabarberhøsten, så jeg vover igen at stille et spørgsmål, denne gang om jordbærsorter.

Honeye, Sonata, Senga Senganna… navnene siger mig ikke noget som helst. Er der nogen af jer, der har erfaring for, hvad der er bedst? Bedst, som i smager bedst (:

0

8 Comments

  • Dorte

    Senga sengana er med stor sandsynlighed dem du husker som barn. Det er nemlig en gammel sort og såvidt jeg ved den sort, MAN havde tidligere. Vi har dem selv, arvet af svigermor og de er super gode. Jeg bruger dem både til saft og marmelade og det er de fine til.

    • Mette

      Det virker som om der er stemning for “Senga sengana”. Jeg tror, jeg napper et par bakker af den – og så måske en enkelt Honeye til at spise af direkte fra bedet 🙂

  • Pia C.

    Hej Mette,
    Honeye smager vildt godt, de er søde og har en kraftig smag, men holdbarheden er ikke så god. Vil du lave jordbærmarmelade, kan det gøres med denne sort uden at tilsætte sukker, blot smid en vaniljestang eller to i gryden sammen med bærerne.

    Senga sengana har bedre holdbarhed og ligeledes en god smag, dog knap så sød.

    Sonata giver store bær, tidlig høst og er velegnet til det nordiske vejr.

    Hvad et bed af hver ? Man kan ikke få for mange jordbær 😀

    Hilsen Pia

  • Jonna

    Hej Mette!
    Jeg har ikke så megen forstand på det med smagen. Jeg har lige været ude at købe jordbærplanter, og det, jeg forsøger mig med, er at forlænge jordbærsæsonen ved at købe nogle der modner tidligt, middeltidligt og sent. Uhm, jeg glæder mig.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *