En god deal

I 2010 fik vi i firmaet mulighed for at købe it- og telefonudstyr til favorable priser som kompensation for multimedieskatten. Jeg var en af de mange, der tog mod tilbuddet og købte bærbar pc, USB HD og 27″ monitor med indbygget tv-tuner som Poden bruger som tv på sit værelse.

Man kunne vælge en to eller en tre årig aftale, hvorefter man kunne overtage udstyret for et ‘symbolsk beløb’. Jeg valgte den tre årige periode og undrede mig derfor, da jeg allerede sidste år blev tilbudt frikøb.

Det viste sig, at der var lavet en fejl. Min betaling var stoppet efter 2 år. Jeg skyldte derfor for 7 måneder og dem havde de så tænkt sig, at trække på én gang sammen med januar lønnen!!!

ØH NÅ.

Det har været et bruttoløntræk som ikke direkte har fremgået af lønsedlen og da jeg samtidig har nogle variable beløb, havde jeg ikke bemærket, at de ikke længere trak pengene (det væsentlige er det, der står nederst og ryger ind på kontoen).

Som tidligere nævnt er det ikke de store penge vi har at gøre godt med og skulle jeg havde noget at leve af i januar var jeg nødt til at protestere… det var trods alt ikke min fejl.

Og det hjalp.

Jeg fik tilbuddet om at frikøbe mit udstyr på samme vilkår, som hvis havde jeg været på den to årige aftale.

Det har kostet frikøbsprisen på januar budgettet, men in-the-end har jeg sparet 5000-6000 kroner.

En aftale jeg vist kun kan være tilfreds med (:

0

2 Comments

  • Dorthe

    Ja, man skal huske at protestere og brokke sig, når det er nødvendigt! Især når det er berettiget. Og som regel bliver det jo imødekommet – også fordi man ikke gør det i tide og utide. Heldigt for dig at det løste sig.

    • Mette

      Jeg ville selv have foreslået at den manglende betaling blev fordelt udover den resterende periode… men de kom mig i forkøbet med en langt bedre aftale. Bedre for i mig i hvert fald 🙂

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *