Den man elsker, tugter man

Når mine kolleger (og særligt de to jeg deler skrivebord med) brokker sig over mig, plejer jeg at sige: Hold op med den hylen, I har selv valgt mig.

Således også i dag, hvor det var mine manglende bageevne/-lyst, de hylede over.

Svaret kom prompte.

du var det mindst værste onde!

Hrmpff… den kan jeg jo så lige tænke lidt over.

(Den man elsker, tugter man – eller er det omvendt? Eller gi’r det i virkeligheden ikke samme resultat. Egentlig?)