Suppe, steg og is

Jeg er inviteret til 70 års fødselsdag på Billund Kro.

Hos Gerda og Jørgen.

Det er Gerda, der har fødselsdag.

Det lyder altsammen rigtigt hyggeligt og jeg har heller ingen aktuelle planer den 8. december…

– så det eneste lille problem jeg har med denne indbydelse er: hvem fanden er Gerda og Jørgen?

Skal jeg prøve at møde op… bare for sjov…  det kunne jo være, at de gi’r noget go’ mad og hvem ved… måske kan man lære nogle nye mennesker at kende.

Eller kunne jeg måske være den ukendte arving til en familieformue?

Eller noget.

Jeg tror nu, at jeg vælger at returnere indbydelsen. Det kan jo være, at jeg er en lousy erstatning for den rigtige “Mette” og desuden vil hun jo også gå glip af festen hvis ikke jeg gør.

Det er forresten ikke første gang, at jeg er blevet forvekslet eller fået stjålet min identitet… husker I denne her, hvor jeg havde besøg af politiet og blev truet med “dom, samfundstjeneste og tilsyn..”?

Så foretrækker jeg trods alt en suppe, steg og is fest i Billund (:

0

4 Comments

  • Maj-Britt Vestersøe

    Det er så godt 🙂 🙂 Du får mig virkelig til at grine meget, meget hjerteligt. Får vidunderlige billeder i mit hovede – dig til skøn fest hos Gerda og Jørgen – du bevæger dig rundt blandt de øvrige gæster, selvfølgelig ganske upåvirket af, at du ikke kender et øje 🙂

    Hvis det nu ikke lige var så langt væk – så kunne det jo være morsomt at møde op.
    Hellere fest end anholdelse/politi.

    🙂 🙂 god aften til dig

    • Mette

      Jeg ved ikke helt hvordan jeg bliver rodet ind i den slags, men jeg kan forsikre dig at jeg er både uskyldig og lovlydig.

      Selv god aften 🙂

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *