Senere… langt senere

Når der er gået en årrække efter et kærlighedsforhold er slut fortaber det sig ofte i glemslen, hvorfor det gik galt (med min hukommelse er det mere reglen end undtagelsen).

Nogengange kan man så være så heldig, at sådan et forlist forhold, selv mange år efter, kan danne grundlag for et spirende varmt venskab.

Jeg har oplevet, at den slags venskaber oven i købet har rigtig mange fordele, fordi man kender hinanden… på godt og ondt.

Og det andet… jamen der har vi jo allerede været, så den fejl behøver vi ikke begå igen.

Dengang var den her moderne… jeg synes rent faktisk stadig den er ret smuk…

0

7 Comments

  • Anita

    Godt sagt i kommentaren, Mette; det er, som at komme hjem. Sådan har jeg det, når jeg lytter til mange af Annes sange og der kan spindes små historier til rigtig mange af dem.

    Jeg har altid haft det ligesom Lina med sangen ‘Forår’. Jeg kæmper voldsomt med en ustyrlig trang til at græde, bare jeg hører de første linjer og jeg kan næsten ikke synge med. Puuuh, den rører mig mere end noget andet.

    Damn, jeg elsker det program! 🙂

  • Rikke

    Han sang den så smukt, og du er ikke den eneste der har bittersøde minder her. Og de her helt specielle venskaber, de er bare fantastiske.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *