Dagens drama…

Nå, jeg kan vel ikke fyre sådan en cliffhanger af, uden også at følge op på den… så her kommer lige dagens drama. Kort og uden omsvøb!

På vej hjem fra job kører jeg ad Vodskov Kirkevej, som er en større villavej. Jeg kører lige bag bussen, som skal dreje til venstre af Langbrokrovej.

Mens jeg afventer bussen drejer, ser jeg en cyklist vælte på fortovet et par meter foran mig. Han vælter til siden og direkte ned i en ca 1 meter høj blomsterkumme Jeg når at tænke. “sådan en idiot… det er hvad man får ud af at cykle i sådan et vejr“. Sagen er så bare, at han bliver hængende i blomsterkummen… uden at røre sig ud af flækken. Jeg tror slet ikke han væltede pga. føret… jeg tror squ bare han faldt død om!

Det er der også andre, der har bemærket for pludselig går det stærkt. I løbet af notime er han omringet af mennesker, der får ham ned af blomsterkummen, får taget hans rygsæk af og begynder hjertemassage, mens andre ringer efter hjælp og andre igen dirigerer trafikken uden omkring bus og hastigt parkerede biler.

Chokerende. Og tankevækkende hvor hurtigt det kan gå..!

(jeg ved ikke hvordan det endte – om førstehjælpen hjalp eller..!)

0

6 Comments

    • Mette

      Det var ikke spor sjovt men også sådan lidt uvirkeligt… desværre er det ikke lykkedes mig at finde slutningen. Jeg ville jo helst læse et sted at 1. hjælpen havde nyttet.

  • Rikke

    Jimmy, der er sku da ikke mange blomster på denne årstid 😉

    Pyha ! Det sætter lige livet lidt i perspektiv, hva´? Sikke da en grim oplevelse.
    Du må holde øje med nyhederne, for der kan du sikkert læse om, om den hurtige indsats var med til at redde liv.

    • Mette

      Det sætter absolut tingene i perspektiv…

      Jeg snupper avisen nede i kantinen i dag og ser om jeg kan finde noget, ellers kommer det måske i den lokale ugesprøjte.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *