All you need is….

Sidste år gik mit nytårsfortsæt på, at jeg ville være: mere sød og mild og medgørlig… det blev mødt med en del skepsis. Og med rette. For det holdt ikke en meter og kostede i løbet af året desværre også et venskab. Man kan så spekulerer lidt i, om det overhovedet var et venskab… altså, når der ikke skulle mere til end… nå, det har jeg brugt alt for meget krudt på allerede.

Og som Halfdan Rasmussen siger

Hvis du vil være blid og smuk så skal du spise morgendug
og drikke aftenrøde,
og drysse stjerne i dit hår og gnide dine tynde lår
med måneskin og fløde.

Men vil du være vild og varm med hængerøv og kæmpebarm
og fuld af narrestreger,
så skal du kigge i et spejl og elske dine fejl
og være som du plejer.

Jeg har egentlig heller ikke ret meget lyst til at spekulere og gøre status over det år, der er gået. Må blot konstatere, at 2010 startede smukt og nyt – i det bedste selskab og med velmente nytårsfortsætter – men som året gik, blev der samlet både positive og negative oplevelser i massevis. Som der jo gør.

2011 tegner også lyst fra starten og jeg vælger at tro på, at det bliver et fantastisk år for Poden og jeg… fyldt med varme rummelige mennesker i venskaber der holder, fede oplevelser og masser af LÅÅÅVE ♥

Fyr den af i aften… men pas på dig selv og de andre… Godt Nytår!

0

7 Comments

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *