I morgen er det juleaften

Kontoret er gabende tomt… her sidder en tekniker og jeg. Ingen andre!

For mit vedkommende er der dømt juleferie… helt frem til 3. januar… om ganske kort tid.

Poden og jeg drager mod øst både juleaften og 1. juledag og mens vi mæsker os, får den rødhårede opgaven at vogte matriklen. Hun er heldigvis fløjtende ligeglad med julen, men hun bliver nu nok alligevel forkælet med et lækkert ben, når vi kører.

Jeg slår lige et slag inden om Aalborg på vejen hjem. Mangler en enkelt ting… til mig selv… og så kan jeg ved selvsyn få set alle de, der stormer rundt i jagten på den allersidste gave. Jeg er færdig. Alt er klappet og klart og hvis min mor ellers har husket at købe en flæskesteg i år, så skal det nok blive jul i det Bech-Nielsen-Sønder-Andersen-Elimarske hjem 🙂

Poden holder jul hos sin far i aften og jeg nyder dagen før dagen i mit eget og den rødhåredes selskab…

God lillejuleaften til dig 🙂

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *