Tungt skyts

Mine kolleger har det med at få nervøse trækninger, når jeg drager hjem fra job med værktøj lånt på værkstedet.

I dag havde jeg et stort brækjern og en mukkert med i hånden…

Der var flere terorier om hvad jeg havde gang i… en gående på, at jeg ikke havde råd til at købe julegaver og derfor måtte begå et bræk for at skaffe penge… en anden at det var en ny metode jeg havde indført for afvise de urimligt krævende kunder… en tredie at nu var eksen nok gået over stregen 🙂

Formålet var faktisk at brække et klædeskab i stykker, så det kunne passes ind i Poloen og køres til skrot. Det var et skab Poden har haft rideustyr i og rideskolen havde bedt os fjerne det. Heldigvis kom vi ikke så langt, for et par piger stod netop og manglede skabsplads til deres grej, så vi tømte skabet og kørte hjem igen – uden brug af tungt værktøj 🙂

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *