Frankly, my Dear… I don’t give a damn!
Mærkeligt som de afsløringer af hemmeligheder/løgne/tillidsbrud, der til stadighed siver ud af skabet, stadig kan formå at genere lidt og mærkes som et sug i maven selv så mange år efter.
Måske skyldes det i virkeligheden blot bekræftelsen af, hvad jeg inderst inde godt vidste, men som jeg hårdnakket benægtede… over for mig selv… for at undgå at tage stilling til det, der alligevel blev uundgåeligt!
Nu fik jeg så også det ryddet af vejen og blev endnu engang bekræftet i at min beslutning var rigtig!!!
2 Comments
Deborah
Trist nok, men godt du er bekræftet i, at det vár det rigtige. Det modsatte ville da være den helt store katastrofe 🙂
Mette
Det havde det men jeg har nu ikke været i tvivl… men det er altid godt at få det banket fast med syvtommer søm.