Avenuen venter

Kufferten står klar og tøjet hænger parat til at blive pakket. Poden og jeg er lige straks klar til vores årlige tur til det svenske.

Vi ville gerne have haft udsigt til lidt bedre vejr men pyt… bare det holder nogenlunde tørt er det okay.

Efter en del forviklinger lykkedes det at finde pasning af den rødhårede. Ikke helt som planlagt, men nu betaler vi os fra at få hende passet og så kommer hun ikke til besvær nogen steder. Som nævnt i går kostede det så i øvrigt også lige en vaccination… den sidste var lige akkurat udløbet og jeg turde ikke løbe risikoen, at de ville afvise hende. Vi kan aflevere hende på vores vej mod færgen i Frederikshavn, men desværre passer deres åbningstider ikke med vores hjemkomst tidspunkt, så hun må overnatte en ekstra nat og så må vi køre turen igen.

Huspasningen har vi også sørget for… ikke at der er en masse at passe, men det er nu alligevel rart at huset er beboet, mens vi er væk!

Hvis vi ikke ses før, så ses vi i hvert fald, når vi kommer hjem 🙂

Hejdå…

0

3 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *