Godt det ikke er mig…

Den rødhårede har 220 millioner lugtceller. 

I mæt tilstand er hendes lugtesans ca. 800.000 gange bedre end min. I sulten tilstand forbedres det med en faktor 3 altså 2.400.000 gange bedre. Det skal ikke forstås på den måde at hun lugter noget 2.400.000 kraftigere, men at hun kan lugte et stof i en 2.400.000 gange mindre koncentration end mennesket. Det svarer til en hundrededel teskefuld duftstof i en svømmehal.

Derudover er hun i stand til at skelne mere end 2000 dufte på én gang. Grunden til at hun er bedre end mig til at lugte er at hendes lugteepitel (slimhinden i næsen) er større end min. Der er også afsat mere af hjernekapaciteten til behandling af lugteindtrykkene. Hun bruger ca. 30 % af hjernens kapacitet på at lugte (så kan man blot undre, hvad hun bruger resten på :?).

Lugtesansen er desuden meget afhængig af luftfugtigheden. Det skyldes at duftmolekylerne skal opløses før hun kan lugte dem, hvilket også gør hende i stand til at lugte igennem vand.

Og sådan ser den ud… tæt på 🙂

0

3 Comments

  • Anette B

    Hej Mette

    Ja, det er helt vildt at tænke på – men meget interessant. Jeg var for nogle år tilbage til et foredrag om Identifikationshunde – det var helt vildt spændende.
    Her fortalte de bl.a. om en træningssituation, hvor en hund skulle finde en klump hash i et klasselokale. Hunde kom ind, og reagerede også på lugten, men den kunne simpelthen ikke finde den lille klump. Så tog de hunden ud – åbnede vinduerne og luftede godt og grundigt ud, og så kom hunden ind igen – og vupti, så fandt den hashen med det samme. I det lille lukkede lokale, var lugten for den lille klump simpelthen for koncentreret… Utroligt 🙂

    Go’ weeekend 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *