Oendelig onsdag

Onsdagen har virket som en uendelighed. Som var den lagt sammen med både torsdag og fredag. Bare for at genere mig. Ingen gæster, ingen at snakke med og stort set ingen arbejde. Min ven på 3. var usædvanlig ordknap… og min ven på 1. gik hjem med feber allerede efter en time. For hulan jeg har keeeedet mig 🙁

Den slags dage gider jeg altså ikke flere af. Vel!

Poden er hos sin far frem til i morgen formiddag og middagsmaden var derfor forudbestemt til at blive nem. Køleskabet indeholdt lidt serranoskinke, oliven, hjemmelavet pesto og lidt grønt – dertil en lun majsbolle og en kold Heineken… nemt og slet ikke ringe!

Nattøjet er indtaget for længst og opvasken springer jeg  let og elegant over. I stedet vil jeg smide mig på sofaen, nyde resten af min øl og lade mig underholde af Michael Jackson i “This is it”, som landede i min postkasse tidligere på dagen.

Den sidste del af onsdagen kan så klart opveje den første. Heldigvis.

Gode fridage venter forude. I morgen skal Poden og jeg til 50 års fødselsdag. Derefter er der frit valg på alle hylder. Det gider jeg altså godt.

0

2 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *