Dinosaurerne kommer…

Torsdag aftes film “Engle og dæmoner” var en mindre skuffelse. Det var lørdag aftens film til gengæld ikke: Ice Age 3 – Dinosaurerne kommer.

Vennerne bevæger sig i denne gang ned i en forunderlig underjordisk verden. Det handler om moderskab for mamutten Ellie – men også for dovendyret Sid, som adopterer 3 dinosaurusæg og med dét begynder genvordighederne for venne flokken.

Min favorit Scrat, er denne gang, foruden sin evige mission – at få fingre i det agern, der altid smutter fra ham – oppe imod en kvindelig agernsamler, en rødhåret skønhed. Udover hende møder vi i denne film en anden ny figur, den excentriske “Buck”, som vist må være tegnefilmens svar på Indiana Jones 🙂

Har du børn og kan du li’ tegnefilm, så burde du unde dig denne sidste nye også.

0

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *