“Snak” er måske så meget sagt

Ved busstoppestedet står et ældre par, en kvinde og en mand, og taler om et nyligt dødsfald i bekendskabskredsen. Manden bærer høreapparat og taler måske derfor meget højt. Det er i hvert fald svært at undgå at følge med i samtlige detaljer i forbindelse med dødsfald, begravelse, søskende-strid om arv, osv.

Bussen kommer, men kun kvinden stiger ind og efterlader mig med den ældre herre, som straks fortsætter samtalen med mig. Jeg nikker og smiler, forsøger at indskyde en bemærkning her og der, men opdager hurtigt, at han er stokdøv. Det betyder tilsyneladende intet og da vores fælles bus når til det sted han skal af, hilser han venligt med hånden op til kasketten og siger

Tak for en hyggelig snak
.

Jeg kunne kun bemærke “tak i lige måde” – men det hørte han nok heller ikke.

.