Åh Gunnar…
Middagen er lige indtaget og den bestod af ene helt friske råvarer hentet på markedet i Hals – fisk købt på havnen, nyopgravede kartofler, hvor skralden kunne gnubbes af med fingrene og persille høstet i egen have… det var slet ikke så ringe endda!
Ellers har det været endnu en våd sommerdag og vi måtte springe i ly for regnen flere gange, men vi tilpasser os, gør vi – og i fører os tøj, der passer til vejret. Eller det vil sige jeg gør – poden er teenager og hun forveksler vist ordene “praktisk” og “smart” 😉
Er vi i Hals skal vi selvfølgelig også besøge “Tante Hanne” – og både Nanna og jeg fik købt nogle af hendes sjove og anderledes ting.