Hvad vil de dog der…

I aftes traf vi, den rødhårede og jeg, en sød beagle i hundeskoven. Mens de to hunde legede kom der en jagthund af en art… den var fulgt en far samt to mindre børn, en pige på en 5-6 år og en dreng på 2-3 år. Drengen hylede op hvergang Arabella så meget som kiggede hans vej, og til sidst gik den her far rundt bærende på begge børn.

I dag mødte vi et ældre ægtepar med en dejlig gul labrador. Fy, fy, nej, dæk, fy, fy, nej…. jeg kunne høre dem skælde og smælde – og det var sørme min søde hund det gik ud over. Jeg fik fat i hende og sagde som det var, at hun ikke gjorde en kat fortræd. Men de brød sig ikke om, at der kom fremmede hunde så tæt på dem og se nu… Arabella havde savlet på konens bukser. Jeg havde så den frækhed at hvæse ud mellem tænderne, at hvis man ikke er klædt på til det og ikke bryder sig om hunde burde man lufte sin hund et andet sted.

Hvad i alverden vil sådan nogle mennesker i en hundeskov: både faren med børnene og ægteparret i det fine tøj??? Hvis man ikke bryder sig om hunde og hvis ens egen hund ikke bryder sig om fremmede hunde, så burde man sørme holde sig væk. Jeg gider i hvert fald ikke gå deroppe og skulle holde min hund væk fra hverken mennesker eller dyr.

Arabella har lige badet i fjorden – og så er det altså bare med at komme af banen, for så skal der rystes…

2 Comments

  • Trine

    Nu tænker jeg på alle de gange, vi har mødt Dagmar og Arabella… Jeppe slog armene om Dagmar sidst, og hun sad helt stille. Og tidligere har han jagtet Arabella ude på marken med samme resultat. Ja, puha dine hunde er farlige…. De kunne nok slikke Jeppe til han gik i stykker, men det er vist også det vildeste fra deres side. Dumme mennesker du mødte

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *