Illegale indvandere
Den der isbjørn der nu har invaderet Island ved vist ikke hvilke strenge restriktioner, der er for indrejse af dyr til Island! Vi brugte 8 måneder og i tusindvis af kroner på at foreberede vores lille Hagrid (hundehvalp) på indrejsen til øen, og her kommer den bare sejlende på en isflage ganske gratis og uvaccineret!!! Jeg kan godt forstå, hvis islændingene står klar med geværet – den kunne jo både have orm og lopper..!
Jeg håber, den danske dyrlæge der er på vej derop kan få den sikkert tilbage på Grønland – så vi ikke risikerer at endnu et af disse fantastiske dyr går til på Island.