Nej, nu har jeg aldrig…

Jeg har lige været med bussen hjem nede fra byen.

Ordveksling mellem chaufføren og jeg;

jeg: “Jeg skal op til Store Tingbakke
chaufføren: “Nu tør jeg næsten ikke spørge… men bare en almindelig voksen?”
jeg: “Ja da
chaufføren: “Ja, det er jo ikke til at se nu om dage

Først da jeg havde sat mig, gik det op for mig, hvad han havde spurgt om… sig mig lige engang, ligner jeg en på 65 eller en der er under forsorgen? Og du behøver ikke svare..!

Det kunne alligevel godt være jeg skulle genoverveje mit naturligt farvede hår, som efterhånden har antaget en sådan kulør, at min kollega kalder mig “Sølvræven”! 

Samme kolllega havde helt frisk hjemmelavet vildt-spegepølse med til hele kontoret i dag – lavet af rådyrkød fra et dyr, han selv har skudt. Så her i huset skal vi have rugbrød i dag, for dén skal smages. Og smager den lige så godt som den dufter, er der noget at glæde sig til.

3 Comments

  • Line

    Jeg bliver jævnligt spurgt, om jeg skal have en børnebillet, selvom jeg efterhånden er kommet et stykke op i 20’erne.

    ved ikke, hvad der er værst…

  • Mette

    Jeg blev skam hverken sur eller fornærmet – synes vist bare det er lidt sjovt. Og endelig kunne han jo også ha’ troet jeg skulle ha’ en børnebillet 😉

    Nå, okay måske ikke..!

  • Alex

    Hej Mette

    Uden at kende dig, vil jeg godt forsvare chaufføren (selvom du ikke har “angrebet” ham).

    For et stykke tid siden opstod der en ophidset debat på http://www.ditcentrum.dk fordi en mand på 68 år ikke havde fået pensionist-debat … chaufføren havde ikke spurgt til mandens alder – og manden havde ikke sagt, at han ville have en pensionist-billet. Det var der mange der var utilfredse med, og de gik igang med at skrive et klagebrev til Nordjyllands Trafikselskab.

    De har det ikke let de chauffører

    … men jeg tvivler da ikke på, at du ligner en fyrrig ung kvinde 🙂

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *