Når enden er god…
Dagen kan starte nok så skidt… men gode kollegers smittende humør, et smil fra “manden i mit liv”, kaffe serveret af min datter i skyggen på terrassen mens vi planlægger ferie – kan vende bøtten og dagen ender alligevel positivt. Og heldigvis for det… livet er for kort til fodbold OG sure eksmænd!
Vi studerer rejsebøger, men jeg tror godt, at Nanna og jeg kan blive helt enige om, at vores udflugter kommer til at bestå af en daglig bustur ind til Chania for at spise middag og vandre i den gamle by. 18 km vandretur i Samariakløften og daglange udflugter for at kigge ruiner er vist ikke noget for os – Nanna himlede i hvert fald med øjnene som nu kun en teenager kan – så jeg tror godt, jeg tør tale for os begge to. Nu har vi jo også set det i rejsehåndbogen, det må være nok
Fik et indkøbstip; kaneltyggegummi og timianhonning – det lyder eksotisk og skal absolut prøves.