Nåmen jeg kan jo for fanden ikke ligge rullet sammen på sofaen til evig tid… og selv om smilet fortsat er en smule antrengt, så har den værste storm lagt sig.

Vi kommer ikke udenom sorger, skuffelser og forhindringer… det har de fleste af os vel konstateret. Det er en uundgåelig del af livet og er med til at gøre os til dem vi er. Der er så mange måder, at tackle disse udfordringer på. Tungsind ligger ikke til mig, har aldrig gjort det… og jeg plejer ret hurtigt, efter at have fået en dukkert, at søge glæden i det enkle.

Livet er jo både godt og smukt, når man retter blikket mod andet end det, der gør ondt.

For eksempel er det i dag Niels og jeg har fødselsdag (vi er stadig i 40′erne) og så fortjener man squ da at være glad! Eller hvad?

Der er udsigt til morgenhygge med mine kolleger og frokostdate med “the one and only” (Poden altså… bare så der ikke er nogen, der får morgenkrydderen galt i halsen)… det bli’r ikke meget bedre.

Så smil for satan!

Og hurra!

Dagens fødselar og min (tidligere) bedste ven havde i dag, udover den obligatoriske fødselsdagskage, medbragt en posefuld aflagte tennisbolde. Til den rødhårede. De faldt i rigtig god jord, særligt hos hendes matte, som nu for en stund slipper for at lede efter pinde at kaste med nede ved fjorden – og sådan en neongul bold er, udover den er nem at kaste, også til at få øje på. Tak dear.

Det har været en hektisk dag på jobbet. Altså bortset fra, at vi brugte en times tid på at fejre min kollega og hygge os med morgenbrød og kaffe. Men udover dét har det været hektisk. Ind imellem har jeg en anelse svært ved at finde grænsen for, hvad der ligger inden for mit arbejdsområde, hvad jeg skal/må bruge tid på, engagere mig i og hvad jeg ikke skal.

Jeg tror, jeg skal have ham min chef til, at definere de grænser, så jeg ikke pludselig har sagt ja til noget, som reelt bør ligge i en anden afdeling, blot fordi det er nemmere at gøre det selv, fremfor at slås for at få de rette til det.

…

Duften af grill siver ind af mine åbenstående vinduer… jeg tror bare, jeg smække vinduerne i og spiser min koldskål!

God onsdag

Efter et par dages nedbrud er bloggen oppe og køre igen… de to begavede unge mænd jeg har hylet til, benægter begge ethvert kendskab til succesen. Måske har fejlen i virkeligheden ligget hos min webudbyder – who knows – og det er i virkeligheden også ligegyldigt - hovedsagen (for mig) er, at jeg nu kan ævle videre herinde (-:

…

Kristi Himmelfarts dag startede med en misforståelse. Vi var inviteret til niecefødselsdag i Århus og jeg havde læst forkert og troede vi skulle være der mellem 12.00 – 12.30. Vi var kommet lidt sent afsted og jeg kørte derfor som død og helvede for ikke at komme for sent… blot for at ankomme som de allerførste fordi… fordi jeg ikke kan læse! Nå!

Det var en rigtig hyggelig dag, hvor vi også fik hilst på Rasnil og Rizal, fødselarens fætre, der til daglig bor i Malaysia Vi fik lækker lækker mad som altid og så blev der inviteret til Kongespil…

Der blev grinet, jublet, hoveret, kommenteret og hånet… utroligt hvor meget fornøjelse, der kan komme ud af sådan en pose pinde (-:

Vi vendte hjem først på aftenen, denne gang i et lidt lovligere tempo.

Jeg har

- luftet hund
- serveret morgenmad
- bagt en million milliard boller
- vasket op
- lavet lagkage
- vasket sengetøj
- varmet kakao og pisket flødeskum
- dækket bord
- snakket og serviceret
- kørt familien til Hals
- ryddet af og ryddet op
- vasket op
- kørt A til vestbjerg

- nu gider jeg ikke mere og jeg rejser mig ikke fra sofaen før jeg skal i seng! Jeg si’r det bare!

En ganske særlig pige har fødselsdag i dag… sytten bli’r hun… Poden!

Så kom vi så langt. Og uden de store sværslag. Jeg glæder mig hver eneste dag over det menneske, hun er blevet. Den tvære, mutte og dovne teenager, som jeg har hørt så meget om, har jeg heldigvis kun set i ganske få glimt… hun er oftest smilende, imødekommende, rummelig, betænksom, omsorgsfuld, sjov, kærlig, positiv, varm og altid til at stole på..!

Beslutsom er hun også og har altid været det. Hun ved hvad hun vil – og navnligt hvad hun ikke vil.

3 uger gammel insisterede hun på, ikke at ville bruge sut. Når jeg stoppede den ind, spyttede hun den ud. Og sådan forblev det. Ingen sut og derfor ingen efterfølgende problemer med at få hende til at slippe den igen. 2½ år gammel kom hun hjem fra dagplejen og meddelte, at hun ikke længere ville gå med ble. Og sådan blev det, kun efterfulgt af et enkelt uheld eller to. 4 år gammel bad hun sin far om at pille støttehjulene af cykelen. Som sagt så gjort og så cyklede hun på to hjul! Uden videre og uden uheld.

Sådan er det fortsat gennem nu 17 år… hun har altid gået sine egne veje… truffet sine egne beslutninger… troet på hun kunne dét, hun satte sig for. Indimellem spørger hun, men som regel kun for lige at blive bekræftet i, at den vej hun går er ok.

Børn kan utroligt mange ting selv… hvis man tør give dem lov!

Nu bliver hun 17 og jeg tør stadig…

Tillykke min skat!

Ingen tvivl om hvem der stjal billedet til dagens royale barnedåb. 3 årige Isabella synes simpelthen selv hun var så fin i sin lyserøde kjole og fuldstændig uimponeret af gæster og kameraer fik den ikke for lidt med dans, hop og vink… sød unge!

Vincent og Josephine… nok ikke lige et par navne jeg havde valgt men det kunne også ha’ været meget værre.

Med barnedåben kørende i baggrunden har jeg været ganske flittig på denne første af mine fridage…

Jeg har bagt marengsbunde til nougatlagkagen, som skal på fødselsdagsbordet i morgen. Med succes. Og herfra kan det vel ikke gå galt. Jeg mangler blot, at lægge den sammen med nougatcremen og så pynte… det kan selv jeg vel ikke ødelægge! Eller noget.

Poden bager chokolademuffins, som skal med i skole. Jeg har strøget duge, der er gjort rent, fejet udenfor, der er fyldt sprøde tulipaner i vaser, flaget er fundet frem, gaverne ligger klar og vi er i det hele taget klar til at fylde huset med gæster i morgen, hvor Poden bli’r sytten!

Søndagen er tilbragt i familiens skød. Poden og jeg har været til fødselsdagsbrunch hos min storesøster og sikken en…

Jeg har en niece, som har en evne til at lave så lækker lækker mad… ja, jeg kan ikke huske navnet på halvdelen af det vi fik, men blandt andet stod menuen på kogte vagtelæg,  græsk yoghurt med ristet rugbrød og noget appelsin-halløj, skinke med noget dressing med mayo/hvidløg/safran, en anden slags skinke pesto og små ovnbagte tomater, hjemmelavet blomme- og rabarbermarmelade, osv…

Jeg ville sådan ønske, jeg havde evnen – og lysten og tiden - til at gøre så meget ud af det, jeg skal putte i munden. Jeg elsker at spise, når nogen har gidet kæle for detaljerne, men desværre er interessen der ikke og uden den bliver mad noget, der blot skal overståes.

Nå ja og udover den dejlige mad, så er familien blev forøget med endnu en mandligt familiemedlem og i vores meget kvindedominerede familie er det meget velkomment

Man siger at den 17. januar er året mest deprimerende dag… hvorfor ved jeg ikke. Solen skinnede hele dagen, min far har fødselsdag og fylder 81, håndbolddrengene fører 29-23 over Serbien og der er højt humør omkring mig…

Ingen fare for depressioner her

Jeg har studeret spejlet indgående… nope… man kan ikke umiddelbart se, at der er føjet endnu et år til de mange, der var der i forvejen. Håret har stadig samme grå nuance og rynkerne om øjnene ser heller ikke ret meget værre ud.

I aftes blev bibliotekslånet ”Hvornår kommer der en god nyhed” lagt på hylden, for blandt fødselsdagsgaverne var Jussi Adler-Olsens nye roman “Journal 64“ og den kunne jeg selvfølgelig ikke vente med at tage hul på.

Posten bragte endnu en fødselsdagsgave med i dag… sød hjemmelavet fugleranke a la Rie Elise Larsen, i hvad Line kalder en “Christmas-edition”… det må være glimmerhjerterne hun mener

Jeg havde kagemand med på jobbet. Bestilt til 10 personer og så viste det sig, at afdelingen led af et større mandefald netop i dag. Kagemand var der nok af skulle man så tro. Selvom nogen hårdnakket påstår de “ikke spiser kage”, så har jeg luret, at det er en særdeles kageglad afdeling jeg er havnet i … en nappede hele hovedet… alene… andre startede fra den anden ende og så fik den kagemand ben at gå på!

- nemlig min har fødselsdag på denne første dag i december.

Stort tillykke mor!

Bog & Idé

I dag ønsker vi stort tillykke med fødselsdagen til Sofies mor…