Du kom med alt hvad der var dig

Kategorier Familie

Der er noget fint og rigtigt ved at sige farvel til et gammelt menneske, der har levet et godt og langt liv.

Min mor var svært dement og det sidste halve år, har hun har boet på demensafsnittet på Fjordparken og det var også her hun døde i påsken, 86 år gammel.

I dag blev hun bisat fra Hals Kirke.

Præsten var fra et andet sogn. En meget meget sød ung kvinde som var meget åben overfor mit mors ønske om, at det ikke skulle være den store religiøse ceremoni. I stedet blev det en lille og intim afsked med smukke blomster og klaverspil. Nedtonet, præcis som hun havde ønsket det.

Vi sang fra højskolesangbogen – og før og efter spillede klaveret Solen er så rød mor.

Kærligt farvel mor…

5 tanker om “Du kom med alt hvad der var dig

  1. En fantastisk smuk afsked, dejligt præsten rummede at give plads til din mors ønsker.
    Jeg ved det er en svær tid, mistede min mor 2.april 2016.
    Sender varme og kærlige tanker til dig,

  2. Det lyder som en meget smuk afsked med et gammelt menneske mæt af dage, men dog stadig din mor. Det betyder så meget, at den afsked bliver som den døde og de efterladte ønsker. Tanker til dig. <3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *