Smilet sidder stadig fast efter en helt igennem fantastisk tur i Trekantskoven.

Eventyrligt smukt og hvidt og stille og blødt og uberørt og koldt og klart – og med fornemmelsen fra jeg var barn og var den første, der betrådte den jomfruelige sne.

Magisk.

Intet mindre.

Ingen billeder er i stand til at gengive smukheden og den stemning jeg følte ved at gå her omgivet af stille blødhed.

Det ser ud til at kulden fortsætter og sneen bliver liggende weekenden over, men det bliver aldrig smukkere end på denne første dag.