• Telenor min bare r**

    For et par måneder siden hidsede jeg mig op over Telenors manglende evne til at levere ordentlig dækning 10 km nord for Danmarks 4. største by.

    Det er jeg fortsat eventyrlig træt af og utallige henvendelser til Telenor har blot resulteret i, at jeg bliver bedt om at slukke for 3G nettet og dermed nøjes med “Edge”, så mobilen ikke bruger net på at forsøge finde det 3G, som de ikke kan levere her i udkants Danmark

    Man kan så spørge, hvorfor jeg ikke blot skifter selskab, men min mobil er en firmamobil med fri telefoni og jeg er derfor helt låst fast.

    Poden har også et erhvervs Telenor abonnement købt gennem firmaets Personale -og Idrætsforening. Det har fungeret upåklageligt og er tilmed rørende billigt.

    Telenor vælger så, for et halvt års tid siden, at lave deres regningssystem om og her går det så helt galt.

    Regningerne har siden været fuldstændig uoverskuelige.

    Jeg har f.eks en regning liggende, som skal betales 19/8, men i dag fik jeg så en ny regning med betaling 19/10, som også indeholder forrige regnings opkrævning (som altså ikke er forfaldet endnu). For en 3 uger siden fik jeg så pludselig en check på kr. 561… penge jeg havde betalt for meget. Og sådan er det gået slag i slag det sidste ½ år.

    Og det er ikke kun undertegnede, der er fatsvag. Flere af mine kolleger er lige så irriterede. Telenor har sågar haft en medarbejder sendt ud i firmaet, som man så kunne rette sine regningsproblemer og frustrationer mod.

    Uden det altså har hjulpet en fløjtende fis.

    Jeg giver snart op og finder et andet sted at betale mine penge.

    Men hvor?

    Mobilmarkedet er næsten lige så uoverskuelige som Telenors regninger, så er der nogen, der kan anbefale det ene frem for det andet?

    Det siger sig selv, at det skal være incl. 1Gb data, fri sms samt rimelig samtale pris.

    Anyone?

    0