• Brud på fibernettet…

    Der var enormt lang kø i Netto… deres Dankort terminaler ville ikke kommunikere med omverdenen og iflg. kassemanden var det et problem i store dele af Nordjylland.

    Og åbenbart har fejlen ikke blot ramt Dankort terminalerne men også en stor del af TDC’s net. Vi mangler i hvertfald kontakt til omverdenen og jeg har hutlet mig gennem et tjek af mail og dette lille indlæg på mit lille – håbløst langsommelige – mobile bredbånd.

    Man blir altså hurtigt så underligt handicappet… eller som den kvikke l-a-r-s-e-n bemærker på min FB; Nej, men det er først nu du får øje på det :O)

    Jeg synes hellere, at han skulle ha’ brugt sit kvikke hoved på at finde ud af, om det er en generel fejl eller det kun er her i huset… men også det måtte jeg hutle mig gennem og finde ud af selv. Og her er hvad jeg fandt på TDC’s side:

    … at det har ramt Dankort betalingen betyder vel, at det er en fejl der bliver opprioriteret. Det håber jeg!

    Og indtil de får lappet bruddet, er der så igen befriende stilhed herfra 🙂

    0