• Mavebobler

    Mavebobler

    Overetagen summer af musik, tøsefnisen og glad forventning. Der dufter af parfume og der indtages håndmadder og Mokaï. De er snart klar til stor elevfest og alle sejl er sat til for at være toplækker. Den sidste tid har der været en del “love in the air” og han kommer også i aften…

    Godt nok er jeg blevet en halvgammel pige, men de sommerfugle de tøsepigebørn har i maven lige nu, kan jeg sagtens huske. Faktisk er det kun nogle få år siden, jeg selv oplevede den igen. Forelskelsen og det der følger med. Forresten rigtigt dejligt at erfare, at den slags mavebobler ikke behøver være at afsluttet kapitel… selv om man er 40+… men den romance endte inden den blev. Gad vide hvor vi havde været hvis…

    Nå det var dengang… og i dag kan jeg få lov at agere chauffør 😕

  • Et øjeblik...

    Hvad kortet gemte

    Anita fortalte i går, at hendes far havde lånt hendes kamera og at memorykortet efterfølgende afslørede billeder af veteranbiler, som er hans lidenskab.

    Nanna medbragte i går vores lille kamera og mens pigerne har gået rundt på udstillingen har de knipset løs. Og det var ikke hunde jeg fandt på memorykortet som forventet nu det var en hundeudstilling vi var til… næ det var såmænd billeder af en bestemt engelsk fyr som sad lige bag os. Om de lige frem har fulgt efter ham ved jeg ikke, men han er i hvert fald afbilledet i flere forskellige situationer…

    – tøser altså 😉

  • Et øjeblik...

    Girltalk og gossip

    Der er fnidder i pigegruppen. Det er ikke første gang og sikkert heller ikke sidste.

    Girltalk og gossip – eller puddersnak som jeg har en mandlig kollega, der kalder det – klæber vist uhjælpeligt fast til de fleste kvinder… fra de er 5 til de er 95 🙁

  • Et øjeblik...

    Hvad kameraet gemte…

    Det er ikke altid helt til at vide, hvad der foregår oppe på tøseværelset, som regel under højlydt grinen og fnisen… men indimellem løfter indholdet af kameraet en lille flig…

    – det fremgår dog ikke, hvad billederne skal bruges til.

    Og jeg spø’r ikke 😕

  • Et øjeblik...

    Godmorgen/aften Danmark

    Da jeg kom hjem til aften var min stue omdannet til et “Godaften Danmark” studie eller “Godmorgen Danmark” studie (der herskede lidt forvirring om netop dette). Fuldstændig ommøbleret. Og med tre tøsepigebørn udklædt som henholdsvis studievært, afrikaner og tolk!!!

    De har et skoleprojekt som omhandler fattigdom i Afrika og som en del af dette projekt havde de tre fundet på at lave deres egen version programmet.

    Tidligere på dagen havde de været i Salling og optage “rulletrappe” scenen.

     
    Rulletrappe scenen

    Fra studiet

    De er altså ikke helt almindelige..!