• Et øjeblik...

    Affabel

    Apropos det der med at sprede glæde…

    Jeg stødte på ordet affabel den anden dag… et underligt ord, som jeg aldrig ville bruge selv, men det dækker perfekt over en af de menneskelige egenskaber jeg sætter mindst pris på

    Ordbogen forklarer:

    affabel[aZfaObSl] adj. -t, affable
    (neds.) som er overfladisk og overdreven venlig han bukkede med et affabelt smil

    Smil der ikke når øjnene og venlighed der er tillært/påtaget er sammen med slaskede håndtryk en af mine absolutte yndlings aversioner.

    I den lokale brugs og Netto er personalet tydeligvis instrueret i at sige hej til samtlige kunder. Det er fint et eller andet sted, at bemærke den enkelt kunde… men for søren…  jeg er absolut heller ikke i tvivl om, hvornår det bliver ment og hvornår det ikke gør. Det mindste de kunne gøre var da at vise bare en smule engagement, for det viser sig, at de der gør, faktisk får tifoldigt igen. Og det koster så lidt.

    Jeg sidder selv i en servicefunktion og selvom det af og til kan være skide svært, så er den bedste måde at afvæbne en sur kunde netop et stort smil.

    Men altså… det skal nå øjnene… ellers virker det ikke.

     

     

     

  • Et øjeblik...

    Fredagshumøret :-)

    Intet er så godt for humøret som en god nats søvn… og med udsigt til weekend om få timer… jamen så er det store smil da plastret på lige midt i ansigtet og glemt er torsdagstrælsheden 🙂

    God en til dig!

  • Et øjeblik...

    Smil

    Måske skulle jeg spørge smeden om han kunne producerer en flok af disse smilebøjler…

    – “nogen” kunne godt bruge sådan en 🙂

  • Et øjeblik...

    Eskimo bling-bling

    Er sæl halal? Kan en iraker ro kajak? Findes der lækre piger i Diskobugten?
    Find svaret her i Pirat TV’s arabisk/grønlandske julekalender. 

    Biilo og T er “Perlevenner” og et par herlige araberknægte fra Nørrebro, som sammen med Pirat tv besøgte Grønland i 24 afsnit op til jul.  Vi har moret os kongeligt over de to… både over deres besøg på Grønland, men sandelig også over deres vidunderlige naive syn på Danmark og danskerne, når de f.eks. skal spille banko med bedstemødre, spise smørrebrød med sild og se Olsen Banden.

    Hvis det er så lidt kendskab indvandrere har til os, kan jeg godt forstå, at vi har en anelse problemer med integrationen.

  • Et øjeblik...

    Den er ikke langt væk… latteren

    Jeg skulle ikke vente længe. De første latterkramper meldte sig allerede under aftenens middag. Jeg meddelte poden, at jeg havde planer om at hente vores juletræ på cykel… og så fik jeg ellers blikket, formaninger og udpenslet en række mere eller mindre fantasifulde måder (heraf latteren) jeg kunne komme  galt af sted på. Og som hun sluttede af med kraftigt at pointere: Du har lige være på skadestuen mor..!

    Hmmm, jeg var selvfølgelig helt sikker på, at det skulle jeg nok kunne klare – men hun har jo ret – kan det gå galt, så går det galt 🙂

    Under opvasken fortalte jeg hende om en mand jeg har truffet. Han har et lidt specielt udseende med langt helt helt gråt hår i hestehale… han er endda ikke ret gammel, siger jeg så

    – Hvor gammel er ikke ret gammel? … halvtreds?

    – Ork nej… han er nok på alder med mig

    – Altså omkring halvtreds!

    Nå ja… og så grinede vi igen.

    Hun er en skøn unge, og selvom hun også har sit at slås med, er hun altid god for en rap replik og en god latter.