Smil lige, hvis du ser mig, ik’?

Anita skrev til mig: Hvis du har lyst, har jeg overrakt dig en lille opgave i den gode sags tjeneste på min blog – og fik mig på den måde ud af min offline-mode. Tak (:

Det handler om at sprede glæde og få den til at sprede sig som ringe i vandet og den er helt gratis. Ophavsmanden… eller kvinden i dette tilfælde… er Camilla. Jeg kender ikke Camilla, men er det ikke sådan, at en fremmed blot er en ven, du ikke har mødt endnu? Camilla skriver:

Tænk, hvis vi alle sammen gjorde bare én god gerning om dagen og den gode gerning kunne sprede sig som ringe i vandet. Jeg kan næsten se det for mig…

Der skal så lidt til at gøre en forskel. At sende et menneske jeg ikke kender et smil, sige hej, komplimentere ‘hende ved kasselinjens’ flotte frisure eller min venindes, hjælpe et menneske, som har brug for din hjælp.   Det er noget der rykker – i dig, i mig og i os allesammen!

Kan nogen være uenig i det..? Det tror jeg næppe.

Jeg ved ikke, om jeg sådan lige kan komme i tanke om, at jeg sådan i bevidst handling har gjort noget for at glæde andre, andet end netop at sende et menneske jeg ikke kender et smil eller et kompliment… og jeg ved jo i virkeligheden ikke, om det har gjort en forskel… ja altså lige bortset lige fra ham her – en ung Nettofyr som jeg i min alder stadig kunne gi’ hektisk røde kinder.

Til gengæld kan jeg komme i tanke om utallige ting andre har gjort for at glæde mig:

naboen der ringer på og med et smil stikker mig en buket haveroser
bedstevennen der efterlader chokolade ved min dør for at muntre mig op på en træls dag
kollegaen der kom styrtende med transporthjælp til at hente lagkage til min fødselsdag
Cirkusprinssessen der for egen regning sendte mig en påskepakke

Listen over ting andre har gjort for at glæde mig er lang… jeg tænker, om jeg ikke måske har gjort noget godt for nogen af disse mennesker også, siden jeg fortjener det!

Og nu vil jeg tage en ven i hånden, gå ud i foråret, gøre som Anita og sprede lidt glæde… mens jeg sender den lille opgave videre til Deborah, anette og Helle K

Så smil lige tilbage, hvis du ser mig, ik’?

(jeg vender tilbage med en opfølgning og en forhåbentlig glad historie, når jeg har været ude i samfundet et par dage)

0

13 Comments

  • Helle K.

    Jeg smiler – jeg smiler – måske lidt anstrengt, men jeg smiler 🙂
    Jeg håber ikke, at det skal være alt for snart, for mit nuværende mode er ikke til gode gerninger – tvært i mod.

  • Anita

    Ihh altså, min RSS har slet ikke fanget dine indlæg… men for hulen da, hvor er jeg glad for, at du greb bolden her.

    Jeg plejer jo aldrig at være til den slags kæde-hejs, nægter dem kategorisk, men for det første synes jeg det her er “mere end bare” og for det andet kan jeg vildt godt li’ Camilla og vil rigtig gerne hjælpe hende i gang med kæden. Det er, som jeg skrev til dig, i en god sags tjeneste. En helt særlig tjeneste, som kan nå vidt og bredt på den autentiske måde.

    Tusind tak fordi du gad være med <3

    🙂

  • Gitte

    Jeg har jo udgydet min mening ovre hos Anita…, men fik da et lille smil på læben, da jeg så strejken ser ud til at være overstået.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *