• Tap the Uber app and get picked up in minutes

    Mettes taxa service har både lørdag og søndag kørt med en filosof på forsædet og vasketøj i bagagerummet. Vasketøjet var snavset lørdag og rent søndag… filosoffen var helt den samme, rig på ord og indsigtsfulde betragtninger.

    Jeg er ret vild med selskabet og holder meget af disse lejlighedvise chauffør jobs til Skørping, hvor vi for en stund bare er os to og uforstyrret kan vende den lille verdenssituation.

    skorpingpage

    Når jeg nu ér i Skørping, hvor filosoffen lejlighedsvis arbejder, er det nærliggende, at gå en tur omkring Store Økssø og lade alle ordene synke ind.

    Lørdag gik vi omkring søen på en stille og kold morgen – mens regnen i dag silede ned. Den slags er vi heldigvis immune overfor, Lillebror og jeg. Vi har tøjet og støvlerne, og nyder at være ude i al slags vejr. I stedet for at køre den officielle vej til søen tog vi en bagvej gennem skoven. Turen blev et par kilometer længere og derfor var mørket allerede ved at sænke sig da vi nåede bilen igen.

    Jeg er tanket op og klar til at tage hul på en nye uge.

    0