• DIY weekend

    Weekenden er brugt på DIY projekter.

    Jeg har bl.a. lavet fuglekugler af svinefedt og frø, som er hængt ud i æbletræet… de må dufte godt for Lillebror finder dem særdeles interessante (:

    kugle-page

    Jeg har også dimset annonce til dyrehandleren, skiftet pakninger i mine forældres badeværelsesvandhane og fået monteret husnummer på æblehuset.

    Efter tallene blev malet hvide og sat op på de røde mursten kan man godt se, at de er håndsavet af en sløjddebutant… en smule skævhed var vel at forvente. Eller noget.

    Det andet sløjdprojekt er mere vellykket. Skabet, der nu dækker den grimme eltavle i bryggerset/entreen, er blevet rigtig fint.

    IMG_7821

    Lågen er malet med tavlelak, så den kan bruges som tavle og kanterne har fået en stribe washi-tape som pynt. Desværre ser det ikke ud til at klæbe særligt godt på de ru kanter på spånpladen… øv, for det ser rigtig fint ud!

    Søndagens vejr er smukt i Hals, så jeg tænker, at vi snart traver en lang tur i mosen inden vi i aften lader LCHF være LCHF og sætter os til bords og indtager Mortensanden sammen med familien.

    0