-
Morgensmil
Jeg bruger ikke iPaden’s kamera… men det er der andre, der gør 😉
-
Okay deal
Poden skulle selvfølgelig have hele pakken, med signerede albums og hvad har vi.
Til gengæld fik jeg et køkken og et bad, som er gjort rent i alle kroge (og med løfte om mere) og Røde Kors fik en skilling til deres arbejde.
-
Hønefædre…
Er mænd mere pyldrede (og blåøjede), når det gælder deres teenagebørn og specielt deres teenagedrengebørn end kvinder er?
Jeg spørger, fordi jeg kender et par mænd eller tre, som er fædre til sådan nogle knægte i konfirmationsalderen.
De er så usædvanlig blåøjede, når det kommer til hvad de tror deres drenge har prøvet og de er så usædvanlig pyldrede med, hvad de tror deres drenge kan og må. I mine øjne behandler de dem som om de var 8-9 og ikke de 13-14 år de faktisk er. Noget jeg stort set ikke hører/ser hos kvinder med unger i samme alder.Selvfølgelig er der kameler, der skal sluges undervejs… af og til store kameler… men man er squ også nødt til, at turde slippe de unger ud i livet. Er man skide bange for det, tænker jeg, at det er fordi man tvivler på det forarbejde man har gjort er godt nok.
Da jeg i foråret antydende, at de sikkert har lugtet til alkohol på deres blåmandag fik det panikken frem i deres øjne… det tror de bestemt ikke… de lugtede overhovedet ikke af spiritus da de kom hjem… OMG… hvor blåøjet har man lige lov at være?
En bekendt fortalte mig i går, at hans knægt på 13 SELV kunne tage bussen til en by, der ligger 35 km væk… det blev fortalt på en måde som om knægten på egen hånd havde rejst jorden rundt (mon det lykkedes mig at se tilpas imponeret ud) (:
Jeg har, og har altid haft, en tyrker tro på, at der ikke er noget Poden ikke kan selv. Heller ikke når det gælder, at tage ansvar for sig selv og sine egne handlinger. Hun har aldrig svigtet min tillid, hun overholder de aftaler vi laver og hun har aldrig stillet spørgsmål til de få “nej’er” hun har fået (hun ved jeg er urokkelig).
Til gengæld for det har hun fået en frihed som mange af hendes kammerater har misundt hende gennem hendes teenagetid. Ikke sådan at forstå, at hun bare har kunnet givet los og leve de vilde liv fra hun var tretten. Slet ikke. Men jeg tror på at man skal vælge sine kampe med omhu og som forælder gøre op med sig selv, hvad man absolut ikke vil have de kaster sig ud i og så stå fast på det – og så give lidt line på de ting man måske ikke bryder sig om, men som man godt ved, er uundgåelige (selvom det koster et par kameler).
Mange af Nannas kammerater har været pakket ind i vat, men lur mig om ikke de unger alligevel har gjort alt det “forbudte” og lidt til bag deres forældres ryg (det ved jeg de har) og bagefter løjet om det.
Børn kan så utroligt mange ting, hvis man tør give dem lov.
-
Liv i vasketøjskurven
Der er kommet liv i kludende igen. Især de klude, der ender i vasketøjskurven.
Poden er vent hjem efter en uge som kattepasser.
Huset fyldes igen af liv og lyde.
Og vasketøj.
Hun har hygget sig, følt sig ret så voksen – men har også erkendt, at det både dyrt og besværligt at bo for sig selv. SU’en og tiden rækker ikke ret langt, når man selv skal sørge for det hele og ikke har mors dankort inden for rækkevidde.
En sund opdagelse tænker jeg.
Måske bli’r hun en lille bitte smule længere ♥
-
Et døgn med overraskelser
I aftes var Poden og to kammerater impliceret i et færselsuheld (ikke i Poloen og ikke med Poden som chauffør). I et venstresving hvor chaufføren er uopmærksom, overser han en modkørende bil og knalder lige ind i siden af den.
Jeg vil skynde mig at sige, at det kun skete materiel skade, men jeg kunne fornemme at Nanna alligevel var rystet.
De er unge og urutinerede, men tror selv de er verdensmestre. Det er de så ikke.
I dag har hun ondt i ryggen og ballen, men mon ikke de slipper med forskrækkelsen, en smadret køler og er blevet en erfaring rigere..
I dag fik jeg næste overraskelse.
Hun vil skifte uddannelse… tilbage til den almindelige skolebænk… og dermed større muligheder i fremtiden!
Det er ok med mig. Bare hun laver noget. Eller rettere, bare hun laver noget, der interesserer hende.
I morgen booker hun tid hos sin uddannelsesvejleder og så tager vi den derfra.
Og så gider jeg forresten ikke flere af den slags ‘uregelmæssigheder’.
Det har været en skrækkelig uge på alle måder.
I morgen er det heldigvis fredag. Og weekend. En weekend som skal tilbringes med det og den jeg allerbedst kan li’..!
Det gider jeg tilgengæld rigtig godt.
-
Poden flytter hjemmefra…
– i hvert fald for en uge.Hun skal passe en kat og er derfor flyttet ind i katteejerens midtby lejlighed, mens denne er bortrejst en uge.
Jeg hjalp hende op med tingene og her ventede noget af en overraskelse. Og det var ikke af de positive.
Jeg havde aldrig i mit liv forestillet mig, at man ville være bekendt at efterlade en lejlighed i dén stand velvidende, at en anden skulle bo der.
Der var kattehår overalt.
O V E R A L T
Uskyllet opvask i vask og på bord.
Snavsende håndklæder smidt i kattegrus på badeværelset.
Sengetøj som nærmest lignede pels.
Pardon my french… men det var fandeme ulækkert.
Jeg kan godt forstå, at Poden medbragte sit eget sengetøj og jeg skal love jer, at det ikke er den stand lejligheden er i, når beboeren kommer hjem fra ferie.
(jeg ved godt, hvad hun skal have i julegave: En bog om hygiejne.)
-
Skod dag
Det var præcis så forvirrende og frustrerende at være på job i dag som forventet efter weekendens POB migrering.
Næsten som at være tilbage til de første dage i det nye job. De første timer gik med at famle i blinde, konferere med kolleger om de erfaringer de havde gjort fra morgenstunden og lige så stille fandt vi nogenlunde rundt i den nye POB verden. Så godt at vi kunne oprette opgaver og ekspedere sager.
Der er noteret lange lister med uhensigtsmæssigheder, fejl, funktioner som er fjernet… eller måske blot gemt et andet sted og ønsker til forbedringer.
Men troede jeg, at jeg havde haft en skod dag, så var det intet mod hvad Poden kunne stille op med.De havde gjort ornestalden ren OG kastreret smågrise.
(i den forbindelse tør jeg godt påstå, at billedet er et FØRbillede)
Det er sikkert de fleste bekendt, at sidstnævnte foregår uden bedøvelse. Poden var bestemt ikke fornøjet… men ved godt, at det er sådan det foregår. Både på skolen og i landbruget.
Men derfor behøver man ikke billige det.
Der har været adskillige episoder hun har opponeret med. Både i ko- og svine stald.
Som hun siger er ikke nødvendigt at sparke til soen for få den til at flytte sig… lidt mindre puf kan sagtens klare opgaven.
I det hele taget er hun stærkt utilfreds med den måde dyrene behandles på af visse dele af personalet på Agri College.
Jeg har meget meget svært ved at forstå, at man på en landbrugsskole tolererer den unødige hårdhændende behandling af dyrene. Jeg mener… det er da et skidt sted, at lære dem den slags. De skulle langt hellere lære dem om dyrevelfærd, så de blev klædt på til at gå ud og flytte holdninger.
Jeg tror godt, jeg tør sige, at hendes fremtid ikke ligger i landbruget!
-
Uorden forvandlet til sirlige bunker
Forberedelsen til onsdagen startede med en forsvundet t-shirt.Det udløste en gennemgribende oprydning i klædeskabet og sirlige bunker af bluser, bukser og trøjer i skabet samt en sæk til genbrug og en sæk til affald.
Uden i øvrigt at før omtalte t-shirt dukkede på.
“Den ligger da nede i bryggerset“, meddelte Poden…
– da jeg var færdig :-/
-
Offentlig transport og en forsvundet hundredårig
Så oprandt dagen hvor Poden overtog Poloen og mor blev henvist til at benytte offentlig transport.Det skulle jo ske.
Nå, helt så slemt er det ikke og det var faktisk mit eget forslag.
Jeg havde noget garn, der skulle trimmes og hvis hun nu agerede chauffør slap jeg for at rode byen rundt efter en P-plads.
Som sagt så gjort.
Det kostede en bustur og udlån af Poloen til i morgen.
…
På busturen hjem fik jeg taget hul på “Den hundredårige der kravlede ud ad vinduet og forsvandt”… jeg måtte flere gange beherske mig for ikke at bryde ud i latter.
Den hundredårige der kravlede ud ad vinduet og forsvandt af Jonas Jonasson er en morsom og livsbekræftende historie om den 100-årige Allan Karlsson, der stikker af fra plejehjemmet. Allan kommer ved et tilfælde i besiddelse af en narkohajs kuffert stoppet med pengesedler, og så går den vilde jagt gennem Sverige, hvor han får flere nye venner og allierede i kampen mod gangsterne, der vil have deres penge igen, og politiet, der konstant er fire skridt bagud i opklaringen. Alt i mens dramaet udspiller sig i det midtsvenske skove, hører vi om Allans lange liv forinden i tilbageblik, der bringer os tæt på mange af verdenshistoriens helt store begivenheder og personer.
Det lyder som en svensk “Forrest Gump” – men det gør den ikke mindre morsom.
“Det er, som det er, og det bliver, som det bliver.”
-
Hejdå, nu drar vi
Tidigt på torsdag morgon resor Poden och jag en tur norrut.
Vi möts igen om några dagar.
Hejdå 🙂
