• Et øjeblik...

    P Å S K E F E R I E

    – helt frem til og med den 20. april. Jeg kan næsten ikke få armene ned 🙂

    Adgangskort, mobiltelefon og bærbar er pakket langt væk – og i stedet er bøger, biografbilletter og bageopskrifter fundet frem.

    Onsdag d. 15. april har poden fødselsdag og og der er selvfølgelig lidt forberedelse i den anledning. Gaven er nu købt og pakket ind, men der skal jo også bages både boller og kagemand, når huset skal fyldes med gæster.

    Derudover håber jeg på at få en gæst fra Norge i løbet af påsken, men intet er sikkert endnu..!

    – ellers er det 13 dage med ferie og ganske få planer – det gider jeg altså godt!

  • Et øjeblik...

    Hvad mener du..?

    Poden kom ned oppe fra sit værelse – lidt skæv i hovedet  – og lod sig dratte ned i en stol.

    – Er du sulten? Skal jeg lave noget mad?

    – Ja

    – Gider du så ikke lave noget salat?

    – S A L A T (sagt med vantroen lysende ud af øjnene).  F*** jeg troede, vi skulle ha’ morgenmad!

    Det trækker tænder ud med sådan en uge… først to dage på landbrugsskole og så tre koncentrerede dage på HTX. Og efter sådan en sikkert tiltrængt eftermiddags “morfar” kan man godt gå hen og blive lidt rundt på gulvet 🙂

  • Et øjeblik...

    Nr. 541

    Poden er på landbrugskole og jeg var ærlig talt lidt spændt på, hvordan det skulle gå. I vanlig teenagestil var der jo både det ene og det andet i vejen inden dagen oprandt… men kl. 14 ringede hun og kunne på det  nærmeste ikke trække vejret af bar begejstring.

    Hun havde passet både kalve og kaniner – og i morgen står den på pasning af pattegrise og traktorkørsel. Stik mod hvad man ellers skulle tro, når man ser hende, er hun jo bestemt ikke bange for at komme til at lugte af dyr eller få lort på støvlerne. Og jeg er helt sikker på, hun nyder de her par dage, hvor der er mulighed for at få nogle oplevelser, som under normale omstændigheder ikke er tilgængelige.

    Hvem ved – måske er det ligefrem landmand hun skal være.

    Her er hun med kalv nr. 541 – som hun straks døbte Lotte – og dens pasning var bla. hendes opgave for i dag! (mobilbillede)

    PS: Og så var vi til skole-hjem-samtale! Ingen problemer… sød, social, velbegavet – meeeeen for tilbageholdende i timerne! Den sang har vi hørt i 8 år nu og jeg tror ikke, man kan tvinge hende ud af posen. Desværre. Hendes skriftlige karakterer er super flotte – men hun halter i de mundtlige. Ene og alene af den grund, at hun ikke markere sig!

    Moderen lærte det heller aldrig… selvom nogen granteret vil nægte at tro, at jeg nogen sinde har været stille 😕

  • Et øjeblik...

    Endnu et forårstegn…

    … et af de mere ildelugtende af slagsen. Den kører rundt uden for podens værelsevindue lige nu, og jeg skal hilse at sige, at det ikke er populært 🙂

    I næste uge bliver hun måske selv chauffør på sådan en traktor. Der er “brobyggerdage” i Nordjylland og ungerne skal ud og stifte bekendskab med de ungdomsuddannelser, der har deres interesse. Nanna skal på HTX i tre af ugens dage, og hun har så valgt  landbrugsskolen de to sidste. Der skal køres traktor, malkes og passes både høns og smågrise. Hun glæder sig uden tvivl.

  • Et øjeblik...

    … og så på en onsdag

    Ordveksling før aftensmaden i går

    – er det egentlig ikke til frikadeller, du plejer at drikke øl?

    – jo det er det da.

    – skal du så ikke ha’ det i dag?

    – ???

    – så vil jeg nemlig gerne have et glas cola til!

    Aha… det var der skoen trykkede!

  • Et øjeblik...

    Ualmindelig ualmindelig

    Jeg har frygtet den dag poden blev 13-14-15 år. Frygtet at skulle hente hende døddrukken fra et halbal. Frygtet at mærket lugten af cigaretrøg i hendes tøj. Frygtet at se hende med piercinger og sortmalede øjne. Frygtet hun skulle blive væk uden aftale. I det hele taget frygtet, at måtte gennemleve nogen af de ting, man næsten ikke tør tænke på som mor.

    Om 25 dage bliver hun 15… så kom vi langt, uden nogen af mine bange anelser er blevet til virkelighed. Hun kan være sur og tvær og på tværs som enhver anden teenager… men stole på hende, det kan/gør jeg!

    Jeg tror, jeg er ualmindelig heldig at være mor til en ualmindelig dejlig pige!

    Denne ualmindelige heldige mor og hendes ualmindelig dejlige pige vil snart ta’ bussen til Aalborg. Vi skal i biografen og meget apropos se Nils Malmros’ film “Kærestesorger” og bagefter spise på vores yndlingsrestaurant “Kunst og Spaghetti“.

    Sådan gider vi nemlig godt tilbringe en lørdag 🙂

    Hav en ualmindelig god en af slagsen derude… lørdag altså!

  • Et øjeblik...

    Hesten hedder Abildgrå…

    Jeg havde helt glemt, hvor meget jeg faktisk holder af at komme i stalden.

    Som regel når jeg ikke længere end til parkeringspladsen, men i dag tog jeg mig god tid til at hente poden. Og god tid til at nyde duften af hest og frisk hø. Og lyden af deres stille tilfredse prusten. Her er ikke noget, der haster. Der skal sadles af, strigles, serveres gulerødder og nusses – og det ta’r den tid, den slags skal ta’.

    Her vil jeg huske at være noget oftere.

  • Et øjeblik...

    Timeout…

    Poden kom hjem med bladet “Ansvar” – et debat og holdningsmagasin til forældre i Aalborg Kommune.

    Hun trængte mig op i en krog med bladet i hånden og så blev jeg ellers belært

    Tegn på at du har fået en normal teenager
    1. han/hun sover meget. Er træt og til tider meget ugidelige
    2. han/hun har stor og/eller skiftende appetit
    3. han/hun bliver meget diskussionsivrig og gør oprør mod autoriteter
    4. han/hun bliver meget opmærksom på sin egen krop og sin rolle blandt vennerne
    5. han/hun har hidtil ukendte humørsvingninger

    Så ka’ jeg læ’r det ka’ jeg..! 😕

  • Mavebobler

    Fri weekend

    Mens jeg traskede afsted i skoven, gik jeg og frydede mig over, at jeg i dag har fundet ro og glæde ved at være delemor – vel at mærke også i de weekends, hvor poden er hos sin far.

    Det første lange lange stykke tid synes jeg, det var helt forfærdeligt, når hun drog afsted med tasken over skulderen fredag efermiddag. Jeg havde svært ved at finde ro og synes jeg mest af alt brugte mine weekends på at vente… hvad jeg ventede på fandt jeg aldrig helt ud af.

    Jeg havde ikke levet alene i 17 år og jeg antager, at det ta’r tid at vænne sig til igen. Jeg mener… selvfølgelig kræver det tilvænning! Det ville vel være meget mærketlig andet.

    I dag trives jeg med det. Jeg kan boble helt over ved tanken om, at jeg hver anden weekend er fri til at gøre lige nøjagtig, hvad der passer mig, uden at skulle tage hensyn til andre end den rødhårede.

    Jeg er herre i mit eget liv..! Jeg klager ikke!

    PS: og så glæder jeg mig i øvrigt til hun vender hjem igen mandag 😀